Kategori: sundhed

6 veje til godt psykisk helbred

Tirsdag morgen efter påske. Påsken har jeg og mange andre brugt til at spekulere over påskens mysterium. Dette mysterium er det svært for mig at sige noget vandfast om. Det er jo netop et mysterium og jeg skal nok lade være med at kloge mig på det, blot nævne, at for mig er det sådan, at lyset altid vil overvinde mørket.  Det kan ikke være mørkt, når et lys bliver tændt uanset hvor lille og lyset er.

Tirsdag morgen blues. Det er koldt, mørkt og trist udenfor. Vinteren går på hæld, men skal lige komme med sine sidste krampetrækninger først. Hvis man kan lide af det, som John Mogensen kaldte mandag morgen blues på en tirsdag morgen, så er er det netop på denne tirsdag, dagen i dag, at det forholder sig sådan. Men husk at lige om et øjeblik bryder lyset frem. Det bliver forår med lys og varme. Det bliver dejligt.

Jeg håber på, at også menneskene får forår og lys i deres krop og sjæl. Jeg vil derfor gennemgå seks stier, som vi kan gå ad hen imod dette forår og lys. Seks stier, som forskningen viser fører til bedre psykisk helse eller med andre ord seks veje, der  får os til at trives. Hvis man erfarer nedenstående – ja, så viser forskningen, at man trivses og har et godt mentalt helbred.

#1 – Kontrol over omgivelserne
Det betyder, at du er i stand til at håndtere de fleste situationer i dit liv, så de er i overensstemmelse med dine styrker, behov og værdier.

Forskningen viser, at sådan nogle fremtidsorienterede styrker som gejst og håb er gode i denne forbindelse. Et godt sted at starte er at udvikle et fælles mål, en fælles vision. Det gælder både i familielivet og i arbejdslivet

#2 – Formål med livet
Det betyder, at du har en følelse af retning i dit liv og en følelse af mening i fortid, fremtid og nutid.

For mange mennesker udgør deres arbejde meningen med livet. Hvis du er et af disse mennesker, er det vigtigt for dig, at udføre opgaver, der har værdi for andre end dig selv. Det indebærer selvfølgelig en stor krise for os mennesker, der finder formål i arbejdet, hvis dette arbejde af en eller anden grund hører op på grund af fyring, pensionering eller andet.

Vedholdenhed og evne til selvregulering styrker evnen til at opleve formål med livet.

#3 – Personlig vækst
Det betyder, at du finder det vigtigt som menneske hele tiden at udvikle dig. Du søger mere viden om dig selv og du bruger det, du finder ud af, til at forbedre dig selv.

Nysgerrighed og videbegær styrker denne personlige vækst.

#4 – Gode relationer
Det betyder, at du kærer dig om andre og deres velbefindende. Du er empatisk og har varme og tillidsfulde forbindelser med andre mennesker. Det er godt for de andre og det er bestemt også godt for dig. Det er ren win-win.

De gode relationer styrkes af menneskekærlighed og social intelligens. Det er ikke antallet af gode relationer, der tæller. Du behøver ikke at have 12.000 rigtige venner. En eneste en er tilstrækkeligt.

#5 – Autonomi
Det betyder at du er i stand til og har mulighed for at træffe valg og at du har tillid til, at du kan træffe disse valg. Du er uafhængig og i stand til at modstå ydre pres. Du er ikke bange for at gå imod flokken. Du træffer dine valg og du tager selv ansvar for de valg, du træffer.

Du giver udtryk for dit perspektiv, også når det er svært. Verden har brug for det. Som Mark Twain sagde: Det modsatte er også rigtigt.

Mod er en afgørende faktor for selvbestemmelse og autonomi.

# 6 – Selvaccept
Du accepterer dig selv lige nøjagtig, som du er, med de svagheder og styrker, du har. De er en del af dig og de livserfaringer, du har. Du har en positiv opfattelse af dig selv.

Håb og entusiasme er vigtige styrker, der forbedrer din accept af dig selv.

Hvad kan du ellers gøre
Sæt navn på dine styrker og svagheder. Del gerne styrkerne op i lært adfærd – noget du er god til, men som ikke giver dig energi og i de ægte styrker. De rigtige og ægte styrker er noget du er rigtig god til og som samtidig giver dig energi. De er lige dig.

Du kan finder styrkerne ved at kigge dig omkring og spørge dem, du kender. Du kan også tage en af de forskellige styrketest på VIA eller Realise2. Endelig har du mulighed for at opsøge en styrkecoach og få dem afklaret i en samtale. En ISA, individual strength assessment, som det så smukt hedder på godt jysk.

Gid du må trives godt og have et godt psykisk helbred. Det var bare det, jeg ville sige. Hej! 😉

Kilde:  viacharacter.org
Foto: pixabay.com

 

 

 

Noget lort

I starten af januar fik jeg en lille nytårshilsen, en pakke, fra min region. Den er jo med i min hverdag. I pakken var der et kit og en række informationer til mig.

Kittet bestod af et stykke papir, der skulle monteres på toilettet, en lille flaske med en miniflaskerenser i, en stregkode, som skulle monteres på flasken og en masse instruktive informationsmaterialer.

 Der var også en svarkuvert, som skulle sendes til en postboks i Frederikshavn. Det er Sygehus Vendsyssel, der står for screeningen, fremgår det af den ikke helt opdaterede hjemmeside. For tiden hedder det Regionshospital Nordjylland.

I folderen og af regionens hjemmeside, fremgik det tydeligt, instruktivt og meget pædagogisk hvordan man skulle foretage prøven. Jeg gik på samme måde som 200.000 andre mennesker fra Himmerland, Mors, Thy, Læsø og Vendsyssel i gang med screeningen.

Jeg startede med at montere det udskyllelige papir på toilettet efter behørigt at have tørret kanten af, sådan som folderen bad mig om. Derefter satte jeg mig på potten på samme måde, som jeg plejer.

Da det var overstået, tog jeg miniflaskerenseren og skrabede en smule af mine efterladenskaber om i flaskerenseren. Ikke for meget! Prøven blev så puttet i flaske, stregkoden blev påmonteret, og så var det af sted med modtager-betaler-portoen-kuverten.

Jeg havde selvfølgelig forinden undersøgt, hvor der var en postkasse, og hvornår den blev tømt. Til min store overraskelse var der i mit lokale supermarked Meny en blå postkasse fra Post Norden, som blev tømt hver dag klokken 10. Nå, men i med den polstrede og frankerede svarkuvert og så var den sag overstået for mit vedkommende.

Eller var den? Sådan en screening kan efterlader en med en række spørgsmål og med en diffus angst, måske dødsangst. Døden og kræft, her tarmkræft, kommer tættere på. Det er forebyggende og det udsætter døden. Screeningen mindsker risikoen for dø af tarmkræft med 25 procent.

Døden bliver udsat nogen tid, men aflyse den kan vi jo som bekendt ikke.
Sådan en forebyggelseskampagne efterlader altså mig og sikkert også nogle af de 199.999 andre nordjyder, med en række spørgsmål. Nogle flere får livet forlænget. Det ønsker alle, i hvert fald jeg.

Men hvis man får stillet en tidlig diagnose, hvordan vil det så påvirke det liv man lever? Vil det ændre livskvaliteten i negativ retning og hvordan vil det påvirke dødeligheden? Disse spørgsmål er der sikkert nogen, der kan sige noget kvalificeret om. Jeg kan ikke.

Men jeg kan huske, at der i 80’erne var en del snak om værdien af screeninger for brystkræft, hvor en forsker mente at screeninger ville betyde en overdødelighed – ikke af kræft, her ville den falde, men af andre sygdomme forårsaget af de negative følelser, angst og depression, som screeningen ville fremkalde.

Endvidere mente han, at screeningerne ville medføre et væsentlig dårligere liv for de, der fik diagnosen. Der er sikkert sket meget på behandlingssiden, både i forhold til det psykologiske og med hensyn til regneark og cost-benifit-beregninger, siden 80’erne.

Men der er ingen tvivl om, at screeningen efterlader mig, og måske et par stykker mere af de 200.000 med både negative følelser og spørgsmål.

For hvad er sundhedsvæsnets opgave, mål og mission? Er det at hjælpe os alle til at få evigt liv eller er det at støtte os i at få et godt liv? Christian Nissen, som nogle måske husker, mente det sidste. Men han holdt jo også kun et halvt år som direktør på Rigshospitalet, inden han skred.

Min prøve blev afsendt i tirsdags og allerede torsdag havde jeg svaret i min e-boks. Der skal lyde ros herfra til både Post Norden og den vendsysselske regionssygehus for det hurtige svar. Jeg er taknemmelig for, at jeg blev frikendt.

Mine tanker går så til dem, der ikke blev. Hvordan blev deres dag, og hvordan vil det påvirke deres liv fremover?

Jeg fik det jeg glade budskab, ellers havde det sikkert været tak for lort. Ja, jeg blev frikendt i det mindste denne gang i et informativt brev, der sluttede med ordene:
– Du vil blive indkaldt til screening igen i 2018 eller 2019 med mindre du forinden er blevet 75 år og dermed ikke længere er omfattet af screeningsundersøgelsen.
Med venlig hilsen Tarmkræftsscreeningssekretariatet, Region Nordjylland.

Måske kan dem, der sidder og kigger ind i skærmene på deres regneark, se at det ikke kan betale sig at screene mennesker over 75 – godt at man kun er 64, så er man da værd at investere i en halv snes år endnu.

Region har også lavet en lille film om tarmkræftsscreening.

Foto er screendump fra ovenstående side