Mere værdighed, tak!

Værdighed hænger sammen med værdi. Uden værdighed ingen værdi. Hvad godt gør vore offentlige systemer for følelsen af værd, for værdigheden hos de borgere, der er kunder i systemet fx de ledige og kontanthjælpsmodtagerne ?

Ikke så meget er jeg bange for. Her er en historie som en af min facebookbekendte har delt med sit netværk. Det er nok ikke en  I kender, for han bor på sydhavsøerne.

Den gode mand er nu kommet så langt i sin karriere i systemet, at han er berettiget til et seniorjob. Det er der nogen, der glæder sig til, for bliver de fritaget for de incitamenter, som systemet er bygget op på. Jagten er så at sige afsluttet og man får fred for at skulle skrive de idiotiske ansøgninger til jobs, man ikke får. Fri for virksomhedspraktik i en virksomhed, der ikke vil ansætte en. Fri for jobsøgnings- og cv-kurser.
Fri!

Men inden skal da skal systemet lige have det sidste ord. Min fb-bekendte har gjort, hvad han kunne for at komme i job, siden han i 2004 mistede sit job som kvalitetschef i en metalvirksomhed, der på grund af globaliseringen ikke længere var rentabel. Der var ikke mere brug for en veluddannet maskiningeniør, der også var certificeret i ISO 9001-9002-og så videre.

Han gjorde alt, hvad han kunne med jobansøgninger. Men det er svært for plus 50 årige at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de først er røget ud. Så den gode mand startede egen virksomhed, 2 gange, men han blev ikke frigjort fra offentlig forsørgelse af den grund. For trods alt at have noget fornuftigt at beskæftige sig med, gik han ind i et netværk af mennesker, der ligesom han var ledige og plus 50. Han blev formand, fik netværket i god drift med fordobling af medlemstallet. Han lavede kurser og andre gode gerninger, alt imens han fortsatte med at skrive ansøgninger om jobs, ingen ville ansætte ham i.

Nå, frihedens time og seniorjobbet nærmede sig. Han blev indkaldt til samtale på jobcenteret og fik forelagt 3 muligheder for seniorjob: et med at arbejde med vedligeholdelse af udendørsarealer, et som chauffør i kommunen og et som pedel i en børnehave.

Maskinmester og kvalitetsekpert! Er det værdige jobmuligheder for en med hans kompetencer? Nå, han kunne gå hjem og tænke over de tre jobmuligheder og det var lige netop hvad han gjorde.  Mens han så gik rundt og lurede på det, dumpede der et brev ind i hans e-boks. Valgmulighederne var reduceret til en. Han kunne blive pedel i en børnehave. Med beskeden fulgte et trusselbrev fra jobcentret. Hvis han ikke tog imod det angivne seniorjob, ville han miste sin indkomst.
Slut!

Hvor blev værdigheden af? Oplevede han værdsættelse, ligeværd og menneskeværd?
Nej, det gjorde han ikke. Han blev slået helt ud.

Spørgsmålene står i kø. Hvordan får vi lavet værdigt system, der får mennesker til at vokse og behandler dem med menneskelighed og ligeværd?

Det skal give mening. Hvorfor skal mennesker skrive ansøgninger, der er meningsløse? Hvorfor skal man ansættes i seniorjobs og udføre arbejde, ingen har brug for og som ingen værdsætter? Hvor er medmenneskeligheden? Hvad er meningen?

I Hjørring kan man efter sigende få et seniorjob som landsbypedel.