Kategori: trivsel

selvbestemmelse

Ikke et ord om corona – og så alligevel

Selvbestemmelsesteorien – SDT – Self Determination Teori er den mest velbeskrevne og veldokumenterede psykologiske teori overhovedet. Allerede i 70’erne, da jeg frekventerede Hjørring Seminarium, vidste man at skulle mennesker trives godt og samtidig lære godt, var det nødvendigt med indre motivation. Vi læste om Maslow, Rogers og andre. Siden har Ryan og Deci godt hjulpet af hundredevis af forskere over hele verden arbejdet med selvbestemmelse, SDT.

I bogen på billedet bruger Ryan og Deci knap otte hundrede sider skrevet med småt på at opsamle resultaterne af disse mange års forskning fra hele verden.

Den helt korte version af deres teori er at alle mennekser uanset bosted, alder, farve, børn, voksne, gamle  har tre- 3(!) grundlæggende psykologiske behov. Hvis vi mennesker får disse behov opfyldt, har vi god mulighed for at være indre motiverede, at trives og at udvikle os.

Hvis disse psykologiske behov derimod ikke opfyldes vil demotivation, mistrivsel og fejludvikling have gode betingelser.

De tre grundlæggende behov er:

– behovet for autonomi. Vi har et grundlæggende behov for selvbestemmelse

– behovet for kompetence. Vi har et behov for at føle os kompetente i forhold til det vi beskæftiger os med

– behovet for forbundethed. Vi har et socialt behov for at føle os forbundne med andre mennesker.

Jeg ved godt, at vi lever i hårde  coronatider og det er ikke let for myndigheder og politikere at navigere gennem disse. Men måske kunne Søren og Mette godt lade disse almenmenneskelige behov indgå i den fremtidige coronaindsats.

Ellers kan det give store udfordringer med vores motivation og trivsel – Det er vigtigt at huske også vores psykiske helbred. Også fordi det påvirker det fysiske.

Kan man dø af ensomhed, hvis man er gammel, dement og bor på plejehjem?

#corona, #trivsel, #sundhed, #selvbestemmelse, #indremotivation

De Smukke Unge Mennesker….

Pastor Katharina og de 20 unge

Det er godt nok svært at bevare pessimismen, når man kommer ud af boblen af ”sure gamle mænd” og damer -som en selv-, ud af coronapanik og mundbind. Man bliver uundgåeligt optimistisk, når man på en solskindag den 30. august 2020, står foran en flok på 20 unge mennesker, der skal konfirmeres med næsten et halvt års forsinkelse.

Deres glæde og mod på livet er evigtgyldig. Den er og kan det heldigvis ikke lykkes at undertrykke. Ungdommeligheden og modet på livet eksisterer på trods af vi gamles mundbindsparanoia.

Mit eget barnebarn Salomon -Salle- var en af de unge. Hans kusine Viktoria blev konfirmeret for to år siden. Hun er nu på efterskole, hvor hun lever ungdomslivet. Hun har ikke travlt med at komme hjem i weekenden og jeg tror ikke at Corona fylder meget i hendes verden. Næste år er det så Nikolines tur. Således bliver en gammel mand jævnligt mindet om ungdom, tro, håb og kærlighed. Det kan jeg lære meget af. Om de unge så kan lære noget af en gamling som mig ved jeg ikke men det skal ikke afholde mig fra i al ydmyghed at forsøge at bidrage med lidt erfaring og viden fra et langt liv. Derfor har jeg valgt at offentliggøre min tale fra i søndags. Den er selvfølgelig personlig, men samtidig er der måske noget generelt, som andre unge -og gamle- kan tage med sig. Jeg ved dig ikke.

 

Talen til Nationen – Konfirmationen

Først vil jeg dvæle lidt ved fortiden og forsøge, efter bedste evne at se dig, som den du er. Alle mennesker – uanset om vi hedder Niko, Buster, Willer, Viktoria, SteffenB eller Salomon- har brug for at blive set på med kærlige øjne. At blive set som dem vi er.

I dag er det dig.

Først nogle episoder fra din opvækst.

 

Du er en dreng med mange talenter.

  • Du kunne tale tidligt. Det første ord jeg forstod, hørte jeg da jeg hentede dig i vuggestuen. Din mor og far sad vist fast i tunelen og havde så i deres nød ringet til mig om jeg kunne hente dig inden lukketid. Det kunne jeg. Jeg hentede dig i Rømersgade og trillede dig hjem i klapvognene. Da vi rundede hjørnet af Vestergårdsgade, så du jeres hus og du sagde det berømmelige ord ”Ma” – jeg var ikke i tvivl om at det betød ”Mor”.
  • Du kan tale med dyr. En episode hjemme i min have, hvor du står fordybet i en samtale med en snegl. ”Lille negl….” sagde du.
  • Der er også noget med en kat, Oliver del Piero, som du har et nært forhold til.
  • Om du kan tale med planter ved jeg ikke, men jeg husker at du havde en særegen evne til at forsvinde. Engang forsvandt du ud af min have. Den var ellers var totalt indhegnet. Vi fandt dig i naboens rhododendronbed.Her stak en lys top op. Om du talte med blomsterne ved jeg ikke. Vi oplevede at du var helt stille og stod helt stille.
  • Dengang så jeg det min opgave at købe cykler til min børnebørn. Du fik også en – fra T-Hansen. Jeg kørte ud med den og din far og jeg skulle så lære dig at cykle. Det var nemt. For du satte dig op på cyklen og cyklede afsted. ”Hvor har du lært at cykle?” – ”I børnehaven – på en træcykel.” Jo, de kunne noget i den børnehave i Hedelundsgade.
  • Du har en god hukommelse. Fx kunne du referere handlingen i Star Wars, selvom du mig bekendt aldrig havde set det. Du gjorde det endda så livagtig, at du selv blev bange for det, du fortalte og måtte have faster med ud på badeværelset, fordi du var usikker på om Darth Maul befandt sig derude.
  • Du har mange styrker og talenter, for trampolinspring, du var og er en ekstremt dygtig læser. Du er også musikalsk og god til at danse. God til Counterstrike – eller hvad I nu spiller. Du har let ved at lære og blandt dine styrker er en god portion videbegær og nysgerrighed. Der er aldrig langt til googleknappen.
  • Sidst, men ikke mindst er du en kærlig, tænksom og følsom dreng/ ung mand. Du har mange talenter – som jeg er sikker på at du kommer til at investere til glæde og gavn for dig selv – og andre.

Nu står du så i et af livets mange vadesteder – overgangen fra barn til ung voksen. Sådan nogle overgange giver nye muligheder og er samtidig meget svære. Du får både en ny frihed og samtidig stort, måske for stort ansvar. Du kan og vil selv og samtidig er det ikke uden problemer at frigøre sig og senere forlade reden og skulle stå mere og mere på egne ben. Tro mig, jeg husker det, selvom det er mere end 50 år siden. Jeg er dog overbevist om, at du har de resurser og den familiebaggrund, der kan bringe dig godt gennem det urolige farvand og trygt i sikker havn, så du kan få et godt og nærmest lykkeligt ungdoms- og voksenliv.

Hvordan får man så et godt, rigt og nærmest lykkeligt liv?

Ja det er jo faktisk ret veldokumenteret. Der er 5 ting til, der skal til. PERMA.

Positive følelser. Opsøg det positive, det der giver glæde.

Engagement. Engager dig i noget, hvor du kan komme i flow og glemmer tiden

Gode relationer. Gode venner, familie ikke nødvendigvis 10000 rigtige venner på SOME. Men mindst en og gerne nogle stykker.

Mening. Se om du kan finde meningen med det hele. Der er desværre ingen manual, du må selv finde meningen med livet – jeg ved ikke hvordan, men jeg tror at det ligger udenfor dig selv og dine egne behov.

Præstation. Det er vigtigt at præstere godt på dit eget niveau. Du skal gøre sig så god du er selvom du måske ikke er Messi.

De betroede talenter.

Jeg har tidligere nævnt at du er en ung mand, der har fået ikke så få talenter betroet. Det, jeg vil anbefale dig at gøre, er at investere disse talenter, som du har fået til glæde og gavn for andre og dermed for dig selv. Du skal ikke, som i lignelsen fra  Matthæus i kapitel 25,  gå hen og grave talenterne ned. Du skal investere dem, sætte dem i spil og på spil uanset om det nu er 2 eller 5 talenter du har fået. Så vil du, som der står, ”gå ind til din Herres glæde”.

Hvordan du så skal investere de talenter er et personligt valg, som du selv må tage, gerne efter samtale med andre unge og voksne vejledere. Det er dit valg.

Gevinsten ved en svag karakter

Nu skal jeg nok stoppe og det vil jeg gøre med at citere en tidligere kollega, der var ekstremt fagligt dygtig. Til hans afskedsreception sagde han:

Takket være en svag karakter og manglende målrettethed har jeg haft et fremragende arbejdsliv.

Det gode liv handler ikke om penge. Det handler om at søge det positive, at engagere sig, at have gode relationer til andre, at finde meningen med det hele og at gøre det så godt man kan.

Held og lykke med at bokse med livet. Skulle du have brug for en at drøfte det hele med en gamling, står jeg altid til din rådighed.

Kærlig hilsen farfar

 

Mettes maske falder

– og Gud ske tak og lov for det.

Hvor statsminister Mette Frederiksen på de første 9 pressemøder i coronabølgen er lykkedes med at fremstå som en stærk leder i kontrol – en blanding af Vorherre, dronning og vores allesammens landsmoder, en kvindelig Stauning, fremstod hun på det 10. pressemøde i går som et sludrechatol. Hun talte i 22 minutter uden at komme frem til en konklusion. Vi ventede. Der var ingen.

På de efterfølgende spørgsmål sludrede hun videre og gentog de samme statements igen og igen. Jeg blev vred og tænkte som sikkert mange andre – Hun har ikke noget budskab, hun spilder min og andre danskeres tid.

Set her i bakspejlet tænker jeg, at dette pressemøde er det bedste af alle. Hun mistede kontrollen og det var svært for hende at skjule sin følelse af vrede, når pressen stillede kritiske spørgsmål. Det er rigtig godt. For ud over at være statsminister er hun en kvinde fra 1977. Samme årgang som min datter. Ålborgenser med to børn og ex. Bacheloruddannelse og en master, som de fleste i hendes generation. Hun er hverken mere eller mindre end dig og mig. Hun er ikke min mor, men kunne være min eller naboens datter.

Al den bekymring, jeg har haft for ensretning, overvågning og dekretstyre er om ikke væk, så dog minimeret. Hverdagen er på vej tilbage med dens politiske kævl og varetagelse af særinteresser. Snart kan vi forhåbentlig ytre vores egen uforbeholdne og konstruktivt kritiske mening om corona og alt det andet uden at blive skammet ud.

Det synes jeg er rigtig positivt. Tak for det Mette.

foto: pixabay.com

Udlændingestramninger er vigtigere end børns trivsel

Det mener Martin Henriksen. ”Man skal behandle børn så godt som muligt, men man må ikke sætte den stramme udlændingepolitik over styr på grund af det,” udtaler Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til  Altinget her til morgen. ”Det er ikke rimeligt, at forældre bruger deres børn som gidsler.

Det skurrer kraftigt i ørerne og giver ubehagelige mindelser om endelige løsninger. Så langt er det kommet med vores land, at man kan sætte stramninger over børns trivsel. Det er ikke et Danmark jeg kender. Jeg husker et andet Danmark. Et Danmark, vi kunne være stolte af. Et Danmark, hvor børn har rettigheder og hvor vi overholdt konventionerne også FN’s børnekonvention. Et Danmark, hvor man kunne tage på interrail med et dannebrog på sin rygsæk. Stolt og uden at føle sig utryg. Det er der vist ingen, der gør mere.

Det Danmark jeg kendte, var et Danmark med medmenneskelighed, humanisme, børn havde en værdi i sig selv. Et land hvor få havde for meget og færre for lidt. Det var et land hvor landets statsminister, da han blev tvangspensioneret, fik nyt job. Ikke i Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer eller den Danske Bank. Nej, den gode højskole-venstre-mand, den hårde banan, Poul Hartling blev såmænd flygtningehøjkommissær.

Hvor jeg dog savner politikere, som Hartling og  Poul Nyrup. Ja, sågar Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft kan jeg komme til at savne. Politikere, der havde et moralsk og værdimæssigt kompas, der gjorde dem i stand til at stå fast på medmenneskelighed, politiske aftaler, internationale konventioner og på det politisk korrekte. Man skal tale pænt til og om andre – også dem man er uenig med.

Filosoffen Jørgen Husted udtalte engang, at der kun er behov for en ordensregel i skolen – man skal opføre sig ordentligt. Det gælder også i blandt de voksne. Voksne skal også opføre sig ordentligt – som gode rollemodeller for børnene. Og folketingets medlemmer skal i særlig høj grad opføre sig ordentligt. Grænsen for hvordan folketingets medlemmer finder det rimeligt at udtale sig, flytter sig hele tiden. Sproget bliver barskere og barskere.

Jeg håber, at der snart kommer en voksen til stede. En voksen, der kan fortælle møgunger som Støjbjerg og Martin Henriksen, at de skal skamme sig. De to og flere til er blevet så magtfulde og selvtilstrækkelige, at de føler at være berettigede til at sige, hvad som helst, der falder dem ind, så plat og groft som muligt,.  Jeg håber, der kommer en ny Hartling, en ny Nyrup, der kan rykke Støjbjerg,  Knuth, Bramsen og Tesfaya og deres ligesindede i ørerne og bede dem opføre sig anstænding og ordentligt.

At nogen af Martin Henriksens partifæller, skulle tage ham i skole og skamme ham ud, er for meget forlangt. Men derfor kan vi andre godt gøre det. For stueren, det bliver han aldrig.

Jeg håber, at jeg snart vil kunne kende mit Danmark -det Danmark jeg kendte- igen.

 

Livskunst – Kunsten at blive gammel

Ja, det er en kunst at blive gammel. Vejen hertil er sindighed og nydelse. Det har den tyske filosof, forfatter og foredragsholder Wilhelm Schmid skrevet en meget anbefalelsesværdig lille bog om. Niogfirs (89) sider alt i alt. Jeg har læst og hørt bogen nogle gange og jeg finder mere og mere udbytte og dybde i den.

Er det en kunst at blive gammel? Er det ikke noget, man bliver af sig selv, når man nu er født tidligt? For eksempel i 1953, som både Wilhelm Schmid og jeg? Jo, selvfølgelig, men man kan lære at blive gammel på en mere givende måde. Mere givende både for en selv og for de mennesker, der omgiver en.

Schmid beskriver i bogen  vejene til at blive en gammel livskunstner. En af dem er den gode gamle hengemte dyd sindighed. Det er en dyd, der ikke har været meget fokus på i vores fortravlede konkurrencestat. Men når vi bliver ældre og har tilbragt plus femogtres år i livets skole, har vi lært det,der skal til for at kunne få en sindig og nydelsesfuld alderdom. Hvis vi vælger det, for det er også et valg. Vi har faktisk også fået den nødvendige tid til rådighed.

Sindighed, hvad er så det. Når man er sindig, er man langsom og har god tid; men i Schmids betydning er der mere end det. Ifølge den store danske ordbog er der to betydninger af at være sindig. I den ene betydning, og det er måske den mest velkendte, betyder sindig adstadig. Denne betydning giver mig association til Fætter Guf. Han er god nok, men der er ikke meget refleksion i ham.

Begrebet sindighed forstås her i denne anden betydning at være rolig og eftertænksom, give sig god tid og være svær at bringe ud af fatning. Når man er plus femogtres er dette at blive sindig et eftertragtelsesværdig mål. Med Wilhelm Schmid – jeg er ikke sindig, men jeg forestiller mig, at det er noget, jeg skal stræbe efter at blive. Jeg er jo stadigvæk kun en ung gammel, en juniorsenior, så jeg har stadig mulighed for at udvikle mig og lære at blive sindig. Det vil jeg forsøge.

I bogen beskriver Schmid nogle veje, som du og jeg  kan vandre ad frem mod en tilfredsstillende og givende alderdom.

  1. Forståelse af det særlige ved at blive ældre
  2. Nydelse og lyst – om lykke
  3. At kunne tackle smerte og ulykke
  4. Berøring og nærhed
  5. Kærlighed, venskab og netværk
  6. At besinde sig på at blive munter og sindig
  7. At have et forhold til døden for at kunne leve med den
  8. Tanker om et muligt liv efter døden.

Denne bog er en god lille bog. Den beskriver nogle veje frem imod personlig udvikling i den fjerde livsfase, hvor vi har mulighed for at opnå sindighed og nydelse. Måske kan denne vej  være vejen en god og blomstrende alderdom.

Læs den, hvis du er ældre, gammel eller på vej til at blive det.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Tavlemøder, transformationer og taknemmelighed

Agurketiden giver mulighed for at komme til orde. På den anden side er der så heller ingen, der læser det man skriver. Men det er måske nok heller ikke så afgørende. For man skriver vel mest for sin egen skyld, eller hva´?

Jeg kan mærke, at min skrivepause så småt er ved at være slut og her er der to temaer, der trænger sig på.

1. den TAVLEMØDEKULTUR, der åbenbart breder sig, ikke mindst på store statslige arbejdspladser og hvor skadelig denne individuelle belønnings- og strafmotivation er for det psykiske helbred og den indre motivation.

2. TRANSFORMATIONER
– i en tid med studenterfester ligger verden åben for de unge mennesker. De skal nu igang med at transformere sig fra unge studerende til produktive samfundsborgere. Det er ikke nødvendigvis en let opgave i den konkurrrencestat, vi har opbygget.

– og så er vi også nogle stykker, der skal transformere os den modsatte vej og mere eller mindre frivilligt forlade arbejdsmarkedet. Det er heller ikke nødvendigvis en let opgave i en tid hvor selv de, der er frigjort fra vækkeurets tyranni forventes at være produktive om ikke andet gennem frivilligt arbejde – det har eksempelvis taget mig selv mere end tre år at forvandle mig selv fra kriger i i konkurrencestaten til pensionist. Men når jeg selv skal sige det, synes jeg at det er lykkedes helt godt.

Det var bare, det jeg ville sige lige nu. Jeg vender frygteligt tilbage om begge emner – Hej!

Royal Run – en eksplosion af samhørighed, sammenhold, solidaritet og stolthed

Gårsdagens 50 års fødselsdag manifesterede alt det tiden kalder på. Det er lige før at den kan gøre en gammel republikaner til tilhænger af monarkiet. Under alle omstændigheder oplevede jeg dagen som en kolossal manifestation af de positive egenskaber, der som en slumrende Holger Danske, ligger i os danskere. Jeg har ikke observeret så stærk en manifestation af den positive version af danskheden siden EU afstemningen og sejren i EM finalen på Nya Ullevi i 1992. Vi, der oplevede de dage, glemmer det aldrig. Jeg håber, at det samme gør sig gældende med fødselsdagen i går.

Tiden kalder i den grad på en positiv version af det at være dansk, som jeg håber vi er på vej til at opleve. Der var tegn på at en ny positiv version af danskheden var under konstruktion under OK18, hvor solidaritet, stolthed og sammenhold holdt i det mindst i nogen udstrækning helt frem til målstregen. Det gjorde den på trods af magthavernes forsøg på at skabe splittelse mellem faggrupperne og mellem de offentligt og de privat ansatte. Det lykkedes dem heldigvis ikke.

De negative kræfter arbejder videre

Siden er der fortsat kommet masser af eksempler på negativ definition af det at være dansk. Mennesker må ikke selv bestemme hvilket tøj, de vil gå rundt i. De må ikke bestemme, hvor de vil bo. I Gentofte og Risskov har der aldrig rigtig været plads til dem og nu må de heller ikke mere bo i Ishøj og Gjellerup. De må nu heller ikke selv bestemme, hvornår de holder ferie, hvornår de spiser og drikker og hvordan de fejrer deres religiøse højtider. Denne sorte og mørke folketings-konsensus-negative version af danskheden, får mig og mange andre danskere til at skamme os. Skammen og skylden lever som bekendt kun i det skjulte mørke. Den tåler ikke at komme frem i lyset.

Den positive version af danskheden

Men i går blev lyset tændt. Mørket blev fortrængt. Skylden og skammen blev erstattet af lys, stolthed, håb og glæde. Det skal kronprins Frederik og  Vorherre, der jo leverede det gode vejr, og mange andre – ikke mindst de mange glade og lykkelige helt almindelige danskere have tak for. Denne positive version af danskheden giver -i modsætning til den på bjerget herskende negative- håb for fremtiden. Ægthed, ydmyghed -personificeret i udenrigsminsteren!, autencitet, stolthed over af være dansk, solidaritet og familiesammenhold blev på bedste vis demonstreret.

Denne version af det at være dansk, vil jeg med glæde være med til at sælge til udlandet og til vore indvandrere. Den vil også være rigtig sund og livgivende for os gammeldanskere. Mere af den om jeg må be’!

Jeg tror og håber at dette forår og dagen i går markerer et vendepunkt, så vi danskere med stolthed definerer os selv positivt.

 

HÅB – OK 18 og lærernes arbejdstid

Håbet er lysegrønt og udgør the rainbows of the mind, som den amerikanske psykolog Snyder skriver i en berømt artikel. Og ovenover indgangen til helvede skulle der efter sigende stå her lades alt håb ude.

For nogle dage siden udsatte Anders Bondo mig for en gevaldig rutsjetur. Ved middagstid stod han stolt og lettet frem sammen med Michael Ziegler frem og fortalte, at der var indgået en aftale om lærernes arbejdstid. Jeg blev rigtig glad, for selvom jeg er blevet emeritus, har jeg altid elsket skolen fra jeg trådte ind i den i 1960 til jeg forlod den i 2013. En god skole betyder meget for mig og for fleste andre danskere. Vi er fælles om at ønske en god skole for vore børn – og lærere, der trives er en forudsætning for det.

Klokken cirka 16 samme bededag, læste jeg så nyheden om at der ikke var indgået en aftale om den famøse arbejdstid. Jeg blev simpelthen så skuffet og negativ. Det her må blive Bondos endeligt, et svigt, en fejl og mange andre negative følelser kom frem i mig. Jeg var skuffet og vred. Jeg var klar til kamp og jeg fik tunnelsyn, som man gør når man er kampklar. Jeg tror at jeg deler gennemløbet af dette følelsesregister med mange, både lærere og andre.

Nu har jeg sovet på det nogle gange, mit tunnelsyn har forladt mig. Jeg kan igen betragte verden i widescreen og har fået en lille smule øjne i nakken. Kort sagt min positivitet og kreativitet er så småt vendt tilbage. Nu tænker jeg, at det her er lige hvad alle skolens interessenter har brug for. Der er brug for en ny start, der åbner op for nye muligheder.

Hvis der var indgået en aftale om ugentlig, kvartalsvis eller halvårlig optælling af arbejdstiden, ville det så skabe mere trivsel blandt lærerne og derned blandt deres elever? Det tror jeg såmænd ikke det ville. Det ville være mere af det samme, mere styring, flere regler, mere kikkertsyn, flere fjendebilleder og flere negative følelser. Vi kan vist godt blive enige om at sådan nogle følelser ikke øger hverken trivsel eller produktion i skolen.

Løsningen ligger ikke i mere bureaukratisk belønning, styring og kvartalsvis optælling. Der er brug for noget helt andet. Mennesker er selvregulerende organismer og øgede muligheder for selvregulering forbedrer motivation og trivsel blandt mennesker, også blandt lærere. Autonomi, forbundethed og kompetence er tre grundlæggende psykologiske behov. Forbedring af mulighederne for at tilgodese disse behov vil være godt for både børn og voksne i skolen.

Der er brug for en ny start, som det så smukt er blevet sagt. Der er brug for samtale og dialog. Der er brug for nye og kreative løsninger på skolens og lærernes udfordringer. Efter at mit tunnelsyn har forladt mig er jeg kommet i tanke om at Anders Bondo faktisk i sin eufori sagde, at når to mennesker, som ham og Ziegler sidder helt alene en mørk nat, hvor alle muligheder er udtømt, så kan det åbne op for kreativiteten. Det synes jeg faktisk er ret sejt og måske kan Anders og Michael være rollemodeller for en måde at holde skole på, hvor kampen erstattes af kreativitet, fællesskab og partnerskab.

Det håber jeg….

foto: Palle W. Nielsen

6 veje til godt psykisk helbred

Tirsdag morgen efter påske. Påsken har jeg og mange andre brugt til at spekulere over påskens mysterium. Dette mysterium er det svært for mig at sige noget vandfast om. Det er jo netop et mysterium og jeg skal nok lade være med at kloge mig på det, blot nævne, at for mig er det sådan, at lyset altid vil overvinde mørket.  Det kan ikke være mørkt, når et lys bliver tændt uanset hvor lille og lyset er.

Tirsdag morgen blues. Det er koldt, mørkt og trist udenfor. Vinteren går på hæld, men skal lige komme med sine sidste krampetrækninger først. Hvis man kan lide af det, som John Mogensen kaldte mandag morgen blues på en tirsdag morgen, så er er det netop på denne tirsdag, dagen i dag, at det forholder sig sådan. Men husk at lige om et øjeblik bryder lyset frem. Det bliver forår med lys og varme. Det bliver dejligt.

Jeg håber på, at også menneskene får forår og lys i deres krop og sjæl. Jeg vil derfor gennemgå seks stier, som vi kan gå ad hen imod dette forår og lys. Seks stier, som forskningen viser fører til bedre psykisk helse eller med andre ord seks veje, der  får os til at trives. Hvis man erfarer nedenstående – ja, så viser forskningen, at man trivses og har et godt mentalt helbred.

#1 – Kontrol over omgivelserne
Det betyder, at du er i stand til at håndtere de fleste situationer i dit liv, så de er i overensstemmelse med dine styrker, behov og værdier.

Forskningen viser, at sådan nogle fremtidsorienterede styrker som gejst og håb er gode i denne forbindelse. Et godt sted at starte er at udvikle et fælles mål, en fælles vision. Det gælder både i familielivet og i arbejdslivet

#2 – Formål med livet
Det betyder, at du har en følelse af retning i dit liv og en følelse af mening i fortid, fremtid og nutid.

For mange mennesker udgør deres arbejde meningen med livet. Hvis du er et af disse mennesker, er det vigtigt for dig, at udføre opgaver, der har værdi for andre end dig selv. Det indebærer selvfølgelig en stor krise for os mennesker, der finder formål i arbejdet, hvis dette arbejde af en eller anden grund hører op på grund af fyring, pensionering eller andet.

Vedholdenhed og evne til selvregulering styrker evnen til at opleve formål med livet.

#3 – Personlig vækst
Det betyder, at du finder det vigtigt som menneske hele tiden at udvikle dig. Du søger mere viden om dig selv og du bruger det, du finder ud af, til at forbedre dig selv.

Nysgerrighed og videbegær styrker denne personlige vækst.

#4 – Gode relationer
Det betyder, at du kærer dig om andre og deres velbefindende. Du er empatisk og har varme og tillidsfulde forbindelser med andre mennesker. Det er godt for de andre og det er bestemt også godt for dig. Det er ren win-win.

De gode relationer styrkes af menneskekærlighed og social intelligens. Det er ikke antallet af gode relationer, der tæller. Du behøver ikke at have 12.000 rigtige venner. En eneste en er tilstrækkeligt.

#5 – Autonomi
Det betyder at du er i stand til og har mulighed for at træffe valg og at du har tillid til, at du kan træffe disse valg. Du er uafhængig og i stand til at modstå ydre pres. Du er ikke bange for at gå imod flokken. Du træffer dine valg og du tager selv ansvar for de valg, du træffer.

Du giver udtryk for dit perspektiv, også når det er svært. Verden har brug for det. Som Mark Twain sagde: Det modsatte er også rigtigt.

Mod er en afgørende faktor for selvbestemmelse og autonomi.

# 6 – Selvaccept
Du accepterer dig selv lige nøjagtig, som du er, med de svagheder og styrker, du har. De er en del af dig og de livserfaringer, du har. Du har en positiv opfattelse af dig selv.

Håb og entusiasme er vigtige styrker, der forbedrer din accept af dig selv.

Hvad kan du ellers gøre
Sæt navn på dine styrker og svagheder. Del gerne styrkerne op i lært adfærd – noget du er god til, men som ikke giver dig energi og i de ægte styrker. De rigtige og ægte styrker er noget du er rigtig god til og som samtidig giver dig energi. De er lige dig.

Du kan finder styrkerne ved at kigge dig omkring og spørge dem, du kender. Du kan også tage en af de forskellige styrketest på VIA eller Realise2. Endelig har du mulighed for at opsøge en styrkecoach og få dem afklaret i en samtale. En ISA, individual strength assessment, som det så smukt hedder på godt jysk.

Gid du må trives godt og have et godt psykisk helbred. Det var bare det, jeg ville sige. Hej! 😉

Kilde:  viacharacter.org
Foto: pixabay.com