Kategori: sport

Stressede og fortravlede børn og unge?

Måske, men i hvert fald ikke dem, jeg mødte i dag.

På min morgentur rundt i Hjørrings parker; først igennem Svanelunden og derefter Christiansgave, mødte jeg store mængder af børn unge. De var i anledning af skolernes motionsdag på parkvandring. Vandring er det rette ord, for jeg så kun en enkelt i reglementeret omklædning. Jeg tror ikke, man kan sige, at han løb. Men han slap da perieodevis jordforbindelsen med begge ben på en gang i en langsom lunten – jogging.

Det er velgørende at se, at trods skolereformer, målstyring og arbejdstidsaftaler er børn stadig børn og unge stadig unge. Der var ikke meget fart og tempo over de teenagere, jeg mødte. Det er, som det skal være. Der var råhygge, socialt samvær og samtale i lange baner.

Jeg er lidt usikker på, om jeg også kunne spotte lidt civil ulydighed blandt de unge, men de havde i det mindste nogle gode rollemodeller med sig; for jeg bemærkede i det mindste et par lærere, der benyttede lejligheden til at få sig  en smøg ude i den friske luft.

Sådan en dag med motion er rigtig god. Ganske vist var det så som så med hvor højt pulsen kom op hos de unge, jeg mødte. De kom ikke sådan løbende -stønnende og med tungen ud af halsen. Det kunne se ud som om, de overlader det til deres forældre efter fyraften. Men mening, de gode relationer, humør og  den gode samtale var der masser af.

Det kunne være, at det var rigtig godt også for os andre – og lærerne-  at komme ud i sådan en gang ustruktureret walk and talk en gang imellem. Jeg så kun positivitet og godt humør både blandt børn og gamle.

Men det er også svært at bevare pessimismen på en dag som i dag – trods det at det er fredag den 13.

Så tag lige og slip hinanden lidt mere fri, både børn og voksne.

God ferie!

Hans største sejr var nederlaget

foto: pixabay.com

Ham her Usain (Hussein?) er altså vildt sej, synes jeg. Der var lagt op til en kæmpe exit, hvor han først skulle vinde 100 meter løbet og Jamaica skulle slutte med at vinde 4*100 meter stafetten.

Sådan gik det som bekendt ikke. Usain blev nummer 2 i 100 meter løbet og dokumenterede dermed, at han, trods 8 (otte) gange  OL guld og på trods af, at han  er den måske største atlet i vor tid, trods alt bare er et menneske.
– Et bette menneske, ja.

Jeg synes på en måde, at hans nederlag til sidst, var var hans største sejr. Det var hans holdkammerater ikke enige i. De beklagede sig over arrangørerne og gav dem skylden for Usains og deres eget nederlag.

Det gjorde Usain ikke. Han optrådte værdigt både på dagen og senere. Ham har vi mig bekendt ikke hørt noget brok fra.

På løbsdagen, efter skaden, kunne man se, at Usain havde mange smerter og ramt psyken var han sikkert også. Hans exit blev ikke lige den, der stod i manuskriptet. Her stod skrevet, at han skulle vinde og derefter forlade scenen, mens han modtog folkets hyldest, for aldrig mere at vende tilbage, pensioneret som 30’årig.

Nej, sådan gik det ikke. Usain Bolt blev skadet, og lå kort tid på banen i mange smerter. Men så var det, at han viste sin storhed. Han fik sig samlet sammen og forlod stille og roligt scenen, mens han lod vinderne modtage hyldesten.  Produceren forsøgte flere gange at gøre Bolt til hovedpersonen. Men han handlede stolt og værdigt og forlod stille og roligt stadion.

Han er trods sine kun 30 år et forbillede. Han viste sin storhed i nederlaget.

Det var sejt og jeg det vil jeg altid huske ham for.

How Usain Bolt’s fairy tale ending veered wildly off script in London

As fairytale endings go, this was one that certainly forgot to follow the script. For Usain Bolt, these World Championships had been touted as his farewell party; a chance for the eight-time Olympian to sign off his illustrious career in style. But much to the horror of the Jamaican’s adoring masses, this was a send-off that ended with red wine on the carpet, smashed plates on the floor and thousands of pounds worth in damages.

Kilde: How Usain Bolt’s fairy tale ending veered wildly off script in London