Kategori: hjørring

Byens bedste bager

Rugbrød fra byens bedste bager

Når man som jeg har været indlagt på 8Ø på Aalborg Universitetshospital i en god uges tid og samtidig har modtaget den bedste og mest fuldkomne behandling af plejepersonale, fysioterapeuter og ikke mindst gigtmedicinere fra det højt specialiserede reumatologiske ambulatorium I Aalborg , bliver det tydeligt  at specialiseringen skal man ikke kimse af. Jeg er nabo til Regionshospital Nordjyllands reumatologiske ambulatorium i Hjørring. Dette er åbenbart kun ”specialiseret”, hvilket giver rigtig god mening, når man som jeg fejler noget sjældent, som kun femogtyve personer i DK bliver diagnosticeret med årligt. Jeg har altså kun godt at sige om Aalborg Sygehus, selvom jeg er vendelbo og lokalpatriot. Jeg tager gerne til Aalborg eller for den sags skyld til Barcelona, Haparanda eller Tristan da Cunda, hvis det er her, jeg kan få den bedste  behandling. Nok om det.

Alt hvad jeg kan få lavet i Hjørring, får jeg lavet her;  fx ugentlige blodprøver på klinisk biomedicinsk afdeling. Jeg kan gå derover. Dejligt. Et par timer efter kan medicinerne i Aalborg så se, hvordan det forholder sig med infektionstal og andre gode ting. Den anden dag ringede de fx og sagde. Vi kan se at dit muskeltal er øget med 50%. Kan I se det i blodprøverne? Ja. Herefter holdt jeg helt op med at tolke på de blodprøver. Nogen er trods alt klogere end mig.

Jeg kender, som I kan se begge steder ret godt og har kun godt at sige om begge steder. Hvis jeg som lokalpatriot skal fremhæve et sted hvor Hjørring vinder med et mulehår, må det være sygehuskiosken i den store vandrehal. Her købte jeg den anden dag et friskbagt rugbrød, stadig varmt og en spandauer. Bedre bliver det ikke. Imponerende.

Til slut en lille historie fra det virkelige liv på.  Som tidligere anført er jeg ret snakkesalig for tiden. Jeg taler med alle typer af mennesker også portører.  I tirsdag mødte jeg en bekendt, portør Lars. Vi havde en fælles ven, som desværre døde alt for ung. Det har jeg tidlige skrevet lidt om. Vi stod og mindedes Morten et stykke tid, inden Lars trillede videre med sin seng og jeg gik ind og fik taget mine blodprøver. Så langt så godt. Da blodprøverne var vel overstået forlod jeg klinisk biomedicinsk og stødte på gangen på Lars og sagde tak for i dag. Nu er jeg ham, der er gået. Det var ikke Lars, men en anden ældre herre med gråt hår. Jeg sagde undskyld, jeg troede du var Lars. Troede du jeg var Lars? Det vil jeg ikke have siddende på mig. Hop du op i sengen for du skal til scanning!

Da jeg meldte tilbage til den gode portørgentleman, at jeg var blevet scannet fem gange på en måned blandt andet PET scannet i en nuklearscanner, slap jeg heldigvis med en advarsel

Så det….

Dødens Pølse

Salami del Morte – Må det være mig tilladt at gøre opmærksom på en lille detalje i forbindelse med Lars Løkkes oplæg til sundhedsreform. En lille detalje i det store billede, som kører på de høje nagler lige nu. En lille detalje set fra København og Christiansborg. Men ikke desto mindre en vigtig detalje for os mennesker nord for fjorden. Vendelboer, folk fra Hanherred og Thyboer.

Jeg synes, det giver anledning til bekymring for de nordenfjordske akutsygehuse i Thisted og Hjørring, at de er så små. I Thisted er det jo, som det er. Det er svært at tilvejebringe flere kommuner omkring et sygehus i Thisted. Det afgør geografien. Det forholder sig anderledes i Vendsyssel.

Centralisering omkring Aalborg
Af Løkkes oplæg fremgår det, at sundhedsfællesskaberne består af 4-5 kommuner. Sådan forholder det sig i det øvrige Danmark, men ikke i Vendsyssel. Sundhedsfællesskabet omkring Centralsygehuset i Hjørring – Regionshospital Nordjylland – består kun af 2 kommuner, Hjørring og Frederikshavn samt mine ca 1800 landsmænd fra Læsø, mens sundhedsfælleskabet omkring Aalborg består af seks kommuner. Jeg kan til nød forstå, at Jammerbugt Kommune skal indgå i fællesskabet omkring Aalborg, men  Brønderslev!  Brønderslev og gerne Jammerbugt Kommune bør vendes mod nord og indgå i fællesskabet omkring Regionshospital Nordjylland.

Begyndelsen til enden
Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at den gamle redaktør Bering, Skagen Avis illustrerede den gradvise nedlæggelse af  Skagen Sygehus med billede af en spegepølse, som der løbende blev skåret skiver af. Den udvikling har længe været i gang i Hjørring. Specialer og hele sygehuse er flyttet til Aalborg. Oplægget fra regeringen ligner yderligere et skridt i retning af centralisering.

Skal der skæres flere skiver af pølsen? Hvad mener de vendsysselske politikere i Folketinget? Hvad mener de, der gerne vil i Folketinget? Hvad mener de vendsysselske regionspolitikere? Og hvad mener borgmestrene i det forhenværende Hjørring Amt?

Genopfind Hjørring Amt

Samarbejde i Vendsyssel og Hanherred

Skal vi kun have to administrative niveauer i Danmark, som nogen mener, burde man ved den sidste kommunalreform i 2007 ikke have nedlagt amterne, men i stedet delt dem op og genoprettet  de gamle amter, som man nedlagde i 1970. Vi ville så have haft 24 amter/ storkommuner, som hver for sig var store nok til at håndtere en række af de opgaver, som selv de nuværende sammenlagte kommuner er for små til at løse – regional udvikling, store dele af sygehusvæsnet, det specialiserede socialområde, forsyning, veje og så videre.

De allermest specialiserede opgaver, også på sundhedsområdet kunne for min skyld godt ligge i staten. Hvis jeg skal opereres i hjertet eller trænger til en gang hjernekirurgi, er det mig totalt ligegyldigt, om det finder sted i Aalborg Øst, Herning, Odense, Aarhus eller København. Denne del af sundhedsvæsenet er der god grund til at centralisere og styre centralt. Men den resterende del skal selvfølgelig ligge decentralt i vores land. Der skal stadig være et let tilgængeligt decentralt sundhedsvæsen. Desværre ser det ud til at gå den forkerte vej. De tilbageværende decentrale sygehuse fx her i Hjørring nedprioriteres på bekostning af supersygehusene.

Erhvervsområdet, eksempelvis udvikling af vore havne, ville også have godt af en lidt større storkommune. Det er svært at se logikken i at fire havne nordenfjords alle udbygges for milliardbeløb. Jojo, hver kommune skal selvfølgelig have sin del af kagen. Også erhvervsudviklingen i Nordjylland kalder på en større kommune.

Det specialiserede specialområde er et tredje eksempel, hvor en større kommune vil kunne løse næsten alle opgaver. Den nuværende kommunalstruktur betyder, at en stor del af disse opgaver sendes sydpå og dermed ud at kommunen, med tab af arbejdspladser til følge.

Set i bagklogskabens ulidelige lys burde folketinget have oprette cirka 25 store kommuner fordelt på hele landet også hovedstaden, hvor kommunalreformen aldrig blev gennemført. Det gjorde de ikke, men det skal vel ikke forhindre os heroppe i selv at gå i gang.

Der vil være mange og store udfordringer i forbindelse med opgaven. Hvordan sikrer vi for eksempel den fortsatte decentral demokratiske indflydelse?

Men alligevel Birgit Hansen, Arne Boelt, Karsten Nielsen. Michael Klitgaard og Mogens Gade tag lige og træk i arbejdstøjet og kom i gang med at genopfinde Hjørring Amt. I er velkomne til også at opfinde et nyt navn – Vendsyssel/ Hanherred Kommune? Nordenfjords Regionskommune? Lysets Land Kommune? Eller? Det finder I ud af ellers har I sikkert nogle brandingeksperter, der kan hjælpe jer.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fake News? Fake JUL? Fake juletræ?

– Julen varer længe og koster mange penge

Der bygges op til Jul også her i Dejlige Hjørring. På min næsten daglige vandre-, iagttagelses- og indkøbstur i min mindst 775 årige hjemby, Hjørring, så jeg, at der bygges op til julen. Juletræet, der vistnok er det eneste af sin slags udover det, der efter sigende skulle stå i Beijing er under construction. Det er et Fake juletræ, konstrueret af 112 procent plastik. Men det kan nogle tricks, som et godt gammeldags granduftende juletræ ikke kan. Det kan synge og spille og hvis man er rigtig heldig, kan man få et kys, hvis man befinder sig inde midt i træet sammen med en sød dame; eller en sød herre, hvis man skulle foretrække det.

Fake-juletræet har desuden den fordel, at det ikke drysser. Det er en kæmpe fordel. Tænk på, at træet skal holde sig helt til Juleaften om 7 uger. Det er der ingen ægte juletræer, der kan.

Således inspireret af juletræsopbygningen, blev jeg opmærksom på, at julen både varer længe og koster mange penge. Der er hængt belysning op. Det tændes vist ikke før den 9. november, så vi sparer da i det mindste en smule på strømmen. Jojo, vi går skam også ind for det grønne her i vores Dejlige Hjørring. Der er jo også tale om en LED belysning; så den er jo ganske billig og energivenlig i drift. Samtidig kan julebelysningen lyse op i den kolde og mørke tid. Det er faktisk rigtig rart.

På min vandring i byen har jeg set et utal af nordiske nisser. Både i butikkerne og  i vores indkøbscenter, Metropol. Vi har skam en Metropol, men dog ingen metro -endnu. For os pensionister og andre mindrebemidlede har Røde Kors’ genbrugsbutik oprettet en større juleudstilling med to reoler og tre borde, alle tæt befolkede med nisser. Jeg så ingen spor af ham hvis fødsel vi, så vidt jeg husker, fejrer i julen. Han må vente til juleaften og de øvrige juledage, hvis han kan finde plads imellem julefrokoster og gaver.

Julen varer længe og koster mange penge. Jeg tror imidlertid ikke, at den varer helt til påske som i gamle dage. For vi skal jo have købt både nytårskrudt, smoking og fastelavnskostumer inden da. Hvad angår pengene er der da heldigvis muligheder for os sparsommelige. Udover nævnte genbrugsbutik har vi fået både Black Friday, Cyper Monday og den slags. Så får vi mulighed for at købe meget mere meget billigere.

Glædelig JUL!

Fra Røde Kors Genbrug
Leif Davidsen kommer
Og der bliver Jul på Slottet allerede i november
Comkeen vil fortælle drengene om Roblox
Nisser på toilettet
Fed hat ikke? – kun 495,-

Rubjerg Knude Fyr – igen

Det er nok ikke nogen overraskelse, at jeg mener at Rubjerg Knude fyr står lige nøjagtig, hvor det skal stå. Naturens kræfter, sandflugt og erosion, himmel og hav er voldsomme og utæmmelige. Disse kræfter er noget af det mest autenstiske og ægte, vi kan forestille os. Det er den slags kræfter, der viser, at der er noget, der er større end os bette mennesker. Det vækker vores ærefrygt.

En flytning af fyret vil derimod demonstrere det modstatte. Fyret på et nyt sted vil være falsk og uægte og dermed symbolisere det diamentralt modsatte af fyret med den nuværende og oprindelige placering. En flytning af fyret vil demonstrere en falden på halen for markedskræfterene og jeg er alvorligt bekymret for at sådan en flytning vil komme til at virke mod sin hensigt. Den vil også være dyr og jeg vil bestemt ikke udelukke at en flytning kan give både vores kommune og byrådet en velfortjent forside i humoristen.

Jeg har tidligere bidraget med nogle få ideer til, hvad man efter min opfattelse kan stille op med fyret. Andre har også bidraget med gode ideer til, hvordan vores allesammens fyr kan bibeholdes på sin nuværende placering og dermed blive et autentisk monument over naturens kræfter i almindelighed og erosionen i særdeleshed.

En læser, Inger, har gjort mig opmærksom, på et fyr oppe i Norge, Kjeungskjær fyr, som kan inspirere os i vores tænkning om vort eget Rubjerg Knude fyr. Fyret står ved indsejlingen til Trondheim og er en kæmpe turistattraktion, som blandt andet Hurtigruten bruger i sin markedsføring. Sådan et fyr er ikke fake news. Nej, det er ægte og det kalder på vores ærefrygt. Jeg vil håbe at blandt andet dette fyr kan inspirere os til at gøre det rigtige med vores fyr.

Jeg har desværre en sejltur med hurtigruten til gode, ligesom jeg ikke med egne øjne har set det berømte norske fyr. Men det kunne da godt være, at man skulle stå til søs og lure lidt på det. Måske skulle beslutningstagerne i Hjørring gøre ligeså.

Som du kan se på billedet, kan det godt lade sig gøre at bygge fyr på vindmøllefundamenter. Jeg er overbevist om at denne tekniske del kan udføres i praksis. Her i Danmark er vi verdensmestre i havvindmøller. Ud over turen til Vestnorge, kunne jeg derfor også forslå teknikere og politikere en studietur til Vestjylland med det formål at besøge Vestas og  inspicere vindmøllerne på Horns Rev. Denne tur burde kunne klares på en dag. Så man sparer overnatningen. For man skal jo ikke rutte mæ æ pæng, som de siger ude vestpå.

Foto: allthefreestock.com

Ytringsfriheden – det kan være dyrt at bruge den

Vi går alle ind for at bruge ytringsfriheden, men prisen for at gøre det kan være høj. Spørg fx Frank Grevil. Mennesker, der bruger deres ytringsfrihed og gennem whistleblowing gør opmærksom på forhold, der er uhensigtsmæssige eller direkte ulovlige, har voldsomt forhøjet risiko for misbrugsproblemer, psykisk sygdom, angst og depression.

Det vidste vi vist godt, men det dokumenteres i et stort studie som den internationale revisororganisation ACCA og ESCR, der svarer til socialforskningsinstituttet hos os, publicerede i 2016.  Deres forskning have udgangspunkt i fire organisationer – en storbank, en sydøstasiatisk regering, et stort ingeniørfirma og NHS, National Health Service i England. Forskerne stiller en række forslag, til hvordan man kan fremme at de ansatte whistleblower, dvs bruger deres ytringsfrihed, til gavn for samfundet og organisationen.  Forslagene er delt op i interne og eksterne handleforslag – fx en ”ombudsperson”, som det hedder på engelsk. I selv læse om forslagene. Jeg vil jeg ikke komme ind på dem her.

Derimod vil jeg fortælle, hvad der sker med whistleblowerne. Studiet fortæller, hvordan det gik med 25 whistleblowers, der havde gjort brug af deres ytringsfrihed – nogen vil sige deres ytringspligt og gjort opmærksom på fejl og mangler i deres organisation. Resultaterne er nedslående.

De 25 whistleblowers havde måttet forlade deres organisation enten gennem direkte fyring eller ved på forskellig måde at blive presset ud. Det var gennemgående, at disse modige brugere af ytringsfriheden havde oplevet repressalier i form af mobning, degradering, isolation og personlig chikane. Nogen blev af deres firma tvunget til at søge behandling for psykisk sygdom. Resultaterne for de enkelte var til at tage at føle på. Mange brød sammen under presset med alkoholproblemer og psykisk sygdom, såsom depression og panikangst til følge.

Jo, lad os alle – også offentligt ansatte – bruge ytringsfriheden. Det er nødvendigt for at påpege uhensigtsmæssigheder, fejl og direkte ulovligheder. Men vi må gøre mere for at passe bedre på dem, der viser mod og gør det i praksis.

Som Frank Grevil, der mistede sit job og også måtte en tur i fængsel, fordi han lækkede en rapport, der påpegede regeringens løgne om Irakkrigen, ”At være whistleblower er kun noget man gør en gang livet ….”

Det kan være dyrt for den enkelte at bruge sin grundlovssikrede ytringsfrihed. Og det ser ikke ud til at blive billigere. I UK forhøjes straffen for at lække oplysninger fra to til fjorten år. Noget lignende er sikkert på vej hos os. Gør det modsatte. Gør det sikrere at bruge ytringsfriheden og tag bedre vare på dem, der har styrke og mod til at bruge den.

Kilder :
*Forbes 18. feb 2018 – Karen Higgenbottom: The Price Of Being A Whistleblower
*Dr Wim Vandekerckhove, Prof Dr Marianna Fotaki, Dr Kate Kenny, Ide Juang Humantito, Didem Derya Ozdemir Kaya: Effective speak-up arrangements for whistle-blowers. A multi-case study on the role of responsiveness, trust and culture.
* Euroman 18. dec 2015 – Annelise Hartmann Eskesen: At være whistleblower er kun noget man gør en gang livet….

Foto:
pixabay.com

Benspænd og snævre rammer giver innovation

– Eller nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Hvordan skaber vi vækst og fremmer innovation og kreativitet. Er det gennem regeringens strategi og de 38 punkter, der indgår heri? Det kan da godt være at det vil have en effekt. Det vil jeg ikke afvise. Men hvad er egentlig forudsætningerne innovation og kreativitet.

Det spørgsmål besvarede filminstruktøren Thomas Vinterberg og Poul Nesgaard, ham fra julekalenderen i hullet i kæmpeskoven. Nesgaard var på det tidspunkt rektor for Filmskolen. Poul og Thomas blev spurgt om, hvordan det kunne være, at dansk film var så kreativ og innovativ, så nytænkende?

De kiggede på hinanden og svarede samstemmende – Det er da fordi vi ingen penge har.

I modsætning til vennerne i Hollywood, der har masser af dollars, kamerahold og jeg ved ikke hvad og som følge heraf stor handlefrihed, har dansk film kun ganske sparsomme resurser til rådighed. Derfor må hele produktionen planlægges i forvejen ned til mindste detalje.

Det betyder, at der kun er ganske lidt rum til at folde sig ud i. De herrer Vinterberg og Nesgaard anslår, at de syvoghalvfems procent af en filmproduktion er totalt styret og planlagt og så er der kun er 3 procent til rådighed til at udfolde sig og være kreativ og innovativ i. Disse snævre og veldefinerede rammer frigjorde ifølge de to, en kæmpe kreativitet og gjorde dansk filmindustri til den mest innovative i verden, Lars von Trier og dogmemanifestet in mente.

På samme måde, da vi her i Nordjylland i starten af nullerne opfandt talende internet i et partnerskab mellem Center for Personkommunikation på Aalborg Universitet, Efaktum samt et par amtslige institutioner. Når min gode ven Peter P og jeg for atten siden fandt på, at vi ville gøre internettet talende og derfor måtte alliere os med forskere i signalbehandling og et privat it-firma, var det ikke fordi vi havde en vision om at være first movers i serverbaserede løsninger og cloudteknologi.

Nej, det skyldtes at talesynteser til en enkeltstående pc i Danmark var meget dyr, ca 8000 danske kroner, mens den i USA kostede under 25 dollars. Vi havde derfor, i modsætning til de engelsktalende, et incitament for at udvikle noget nyt, så vi kunne stille en oplæsningsservice til rådighed for mange flere brugere end det tidligere havde været muligt. Der var lagt et benspænd i form af en høj pris ind. Det var med at fremme vores kreativitet  og innovationsevne, så vi fik udviklet en ny teknologisk avanceret netbaseret service, som efterfølgende har medvirket til at gøre Efaktum til verdensmester i dansk taleteknologi.

Det hele startede med en forhindring – et bespænd. Vi fik opfundet noget nyt – på en helt anden måde end vi oprindeligt havde forestillet os. Men det er en helt historie.

Du kan se vores oprindelige service her – www.adgangforalle.dk
Du kan se nogle af de andre projekter, der er udviklet på basis af teknologien her – http://www.leseweb.dk.

Du kan teste læseweb på www.steffenblarsen.dk. Her kan du også teste  www.adgangmedtegn.dk,  som er en service for døve.

10 ting jeg lærte af valgkampen i Hjørring

 

Valgkampen er slut. Sandhedens time er kommet. Nu skal du høre, hvad jeg lærte af valgkampen. Min læring er opnået på den måde, at jeg har fulgt valgkampen tæt i medierne – radio, tv, trykte, på nettet og på de sociale medier. Jeg har også deltaget i fire velbesøgte møder med spidskandidaterne. Her er hvad jeg lærte.

1 – Alle venter på julemanden
Vi mangler penge og dem kan vi få gennem en udligningsreform. Hans Toft, der er konservativ borgmester i Gentofte, slår sig i sin valgkampagne for brystet med, at de har den bedste ældreservice, den bedste børnepasning, de mest tilfredse unge osv. Hans skal nok blive genvalgt. Tror du, at Hans og de andre privilligerede er villige til at dele med os? Tror du på julemanden? -det gør jeg ikke, men jeg tror på nisser- Eller tror du mere på evangelisten Mattæus ord om at de, der har, skal der gives….?

2 – Alle politikere er drevet af ædle motiver 
Alle de politikere, jeg har hørt, har travlt med at rose hinanden. De kæmper for demokratiet. De ofrer sig for vores allesammens fællesskab. Er der slet ikke nogen, der er drevet mindre ædle motiver – magt og personlig ære. Penge og givtige udvalgsposter. Er der ingen, der har hede drømme om at blive fuldtidspolitiker. Spændende om det ædleholder i morgen. Valgkampen er slut. Venter de lange knives nat?

3 – Friskolerne er meget bedre end folkeskolerne 
Der er engagement og fælleskab. Folk møder op og gør en indsats. Så dem kan alle vi andre og folkeskolen lære meget af. Mon nogen har tænkt den tanke, at det engagement man kan møde på private og frie skoler, netop skyldes, at de har autonomi. De er fri. De er ikke pålagt lange skoledage, central topstyring og new public management, som de offentlige skoler.
Når man siger A må man også sige B. Er politikerne også villige til at slippe folkeskolerne fri? Autonomi, muligheden for at kunne kontrollere sit eget arbejdsliv er en forudsætning for engagement og udvikling i skolen. Vil politikerne være med til at opfatte lærerne som frivillige og slippe dem fri.

4 – Skolecentrene skal opløses 
En skole skal hedde en skole og der skal være ledelse og bestyrelse på hvert enkelt undervisningssted. Det kommer til at koste penge, men dem er man villige til at finde. Gad vide om det også holder efter valget.

5- Der skal indgås en lokalaftale med lærerne 
Lærerne skal have en aftale og deres arbejdsvilkår skal reguleres på samme måder som andre faggruppers. I det hele taget skal lærerne mødes med respekt. Det de blev udsat for med lov 409 er urimeligt. Det vil topkandidaterne rette op på.

6- Der skal spares på konto 6
Der skal med andre ord fyres folk i DJØF laget og den øvrige forvaltning. Det må være konklusionen på alle de løfter i forhold til børn, unge og ældre politikerne har lagt frem. Det er ikke udtrykt eksplicit, men er den eneste mulighed -hvis man altså ikke tror på julemanden- for at finde penge til de mange gode initiativer, der blev lagt frem i valgkampen. Tror du på at politikerne kan matche administrationen og rense ud i de folk, der er dem nærmest? Tror du på julemanden?

7 – Vendelbohus skal dø en stille død
Vendelbohus skal drives af frivillige. De kan lære rigtig meget af et borgerhus i Lørslev og et kirkecenter i Sæsing, er retorikken. De to steder er der nogle håndfulde ildsjæle, der har taget nogle gode initiativer. På Vendelbohus er situuationen fundamentalt anderledes. Her er der mange hundrede frivillige fordelt på 19 foreninger.
Prøv at spørge Dana Cup eller Kvindernes Krisecenter, hvor meget ledelse og nursing håndteringen af store grupper af frivillige kræver. Det kræver meget mere end rengøring. Det kræver ledelseikke styring– men ledelse og professionel facilitering. Et eksempel fra min helt egen verden. I 2012, mens jeg var institutionsleder i kommunen, tog jeg i den egenskab initiativ til at etablere en socialøkonomisk virksomhed på Vendelbohus. Vi ville lave arbejdsmarkedsrehabilitering i lokalerne, der var velegnede til formålet. Jeg stak imidlertid hurtigt piben ind, da jeg erfarede, hvor mange interessenter, der var i den biks. De havde ingen ledelse og de havde hver deres privilegier. Hjørring Revyen stod eksempelvis selv for mad og drikke. Det er ikke nemt at drive cafe under de vilkår.
Hvis man vil have et forsamlingshus for hele kommunen på Vendelbohus, er man nødt til at afsætte resurser til ledelse og facilitering af de frivillige. Det kræver investering Hjørring by. Det kræver politisk mod. Har man det?

8 – Kommunalvalget er blevet et reality show
Det er amerikaniseret. Der er megen form og lidt indhold. Der er fuld gang i de sociale medier og de fleste topkandidater har fået produceret flotte, små professionelle film om fremtidens kommune. Jeg forstår på en film, at det handler om vores hverdag, det nære; men lige hvad det politiske projekt er, hvad vi skal stille op med den hverdag og den nærhed, er ikke blevet tydeligt for mig, trods de mange valgmøder jeg har deltaget i. Jeg har ikke fattet hvilken forskel, de vil gøre i denne fremtidens kommune.

9 – Der skal være mere af alting og alting skal være bedre
Derimod er der ikke noget, der skal være mindre af. Der er ingen enden på de gode gerninger, vi skal gøre i de næste fire år. Der skal prioriteres! Javel ja, men hvad skal ikke prioriteres? Hvad skal vi gøre mindre af? Det melder historien ikke noget om. Hvis vi skal gøre mere af noget, må det vel betyde at vi også skal gøre mindre af noget? Eller hva`? Det skal vi måske ikke – måske klarer udligningsreformen det for os?

10 – Hjørring by skal udsultes
Der tales meget om, hvordan man skal styrke de små samfund, de frie skoles skal nurses osv. Der tales om bosætning i de mindre byer, der også mangler asfalt på vejene. Det gør der nu også i Hjørring by. Her ligner vejene noget fra Budapest inden murens fald. Vi er i Hjørring kommune privilligerede; modsat mange andre af de nye kommuner har vi en egentlig centerby lige midt i kommunen.
Der mangler forståelse for at en styrkelse af Hjørring by vil være en fordel for alle i kommunen. Sognerådspolitikken lever i bedste velgående. Man kunne jo også give den en skalle og prioritere Vendelbohus. Vi vil gerne have bosætning. Og de unge vil altså bo i en by, hvor der er ungdomsmiljø. Det er Hjørring måske for lille til. Men der er ikke noget i vejen for at vi kan holde liv i vore videregående uddannelser, ved at unge tager toget fra Aalborg og herop, hvis vi altså har noget godt at tilbyde dem fx musik- og kunstmiljøer. Det første en togpassager, der oftest er ung, bliver mødt med, når han ankommer til Hjørring, er en tom og grå banegård. Start med at lave lidt sjov i gaden her. Gør banegården til et ungdomshus med fest farver, kunst og musik, brugerstyret cafe – så får du lyst til at besøge os og når du tager afsted får du lyst til at komme tilbage.Har du ikke stemt, kan du nå det endnu – Vaya Con Dios!