I de meget omtalte anbringelses- og forældremyndighedssager om den 10 årige dreng fra Hjørring, var der den 30. august kaldt til demonstration foran rådhuset.
Jeg var nysgerrig på hvilke kræfter, der dels får en mand fra Herning til at arrangere en demonstration i en sag fra Hjørring og dels får mennesker fra Lolland og andre steder i Danmark til at kommentere sagen, blandt andet på Facebook. Der er stærke kræfter og følelser i spil.
Jeg var altså drevet ned i byen og jeg var tilskuer til demonstrationen. Den var meget velorganiseret med plakater med drengens navn, megafon og med råbekor. Da demonstrationen nåede frem til Springvandspladsen og Rådhuset, var der var taler, sang og musik osv. Forrest i demonstrationen bemærkede jeg et par plakatbærende børn, der var jævnaldrene med sagens hovedperson. Alt foregik i god ro og orden.
– Jo, det var helt klart kompetente folk, der havde arrangeret demonstrationen, som i øvrigt fandt sted på en dag, hvor der var byrådsmøde.
I indledningen af sin tale nævnte arrangøren, at borgmesteren klokken 17 ville komme ud og modtage de 500 underskrifter, der var indsamlet. Min tanke var, om det mon var klogt; for hvad skulle en stakkels borgmester mon stille op med 150 demonstranter med så stærke følelser?
Min bekymring viste sig ubegrundet, for præcis klokken 17.00 kom borgmester Arne Boelt stille og roligt ud af døren efterfulgt af det øvrige byråd. Det samlede byråd stod bogstaveligt talt bag Arne Boelt, der var flankeret af Venstres borgmesterkandidat Henrik Jørgensen og formanden for børne- og undervisningsudvalget Kasper Maarup Andersen. Arne havde en kort samtale med arrangøren, hvorefter han og det øvrige byråd stille og roligt gik ind igen.
Det var en værdig og stærk manifestation af det samlede byråd. For denne sag om en drengs ve og vel er ikke egnet til politiske manifestationer; heller ikke i et valgår. Det er lykkedes byrådet –med en enkelt lille undtagelse- at stå sammen om dette.
Det har jeg stor respekt for. Det er stærkt og værdigt! Sejt!
Jeg håber at byrådet vil blive ved med at stå sammen i denne sag, selvom de er under stort pres. For sagen om denne drengs ve og vel skal ikke afgøres af demonstranter eller af os andre, der ikke er oplyste om sagen. Vi har statsforvaltningen til at afgøre sager om forældremyndighed, hvor forældrene ikke selv kan blive enige; mens kommunens børne- og familieafdeling har til opgave at gøre, hvad de kan for at sikre barnets trivsel. Jeg tror begge parter har gjort, hvad de kunne for at træffe de bedst mulige afgørelser også i denne sag.
Jeg synes byrådet og borgmesteren har handlet med styrke og værdighed.
Respekt for det.