7 pointer om folkets skole

Læs Politikens kronik i dag den 7. november.  De to forskere Brian Degn Mårtenson og Andreas Rasch Christensen har begået en god kronik med vigtige pointer.

Jeg har destilleret  7 pointer ud af kronikken.

1. “Ordet folkeskole er sammensat af ordene folk og skole. Folk henviser til, at alle, der bor i Danmark, potentielt er en del af skolens fællesskab, hvilket medfører, at ethvert synspunkt, der ytres i en folkeskoledebat, på et eller andet plan må have et rummeligt, imødekommende eller inkluderende aspekt.”


2. “det er afgørende, at vi som samfund igen begynder at se på lærerne med den største respekt, især fordi de varetager samfundets vanskeligste og vigtigste opgave.”


3. ” I en skole skal man tvinge andre til frihed. Børnene har eksempelvis ikke selv valgt, at de skal gå i skole, men den eneste gode grund til, at de går der, er, at de selv skal kunne træffe kvalificerede valg i livet. At drive skole er derfor et paradoks, en umulighed og ikke noget, der nogensinde skal foregå evidensbaseret eller ufejlbarligt; i så fald er det jo ikke en skole.”


4. “Afgørende er det at huske, at skole og skolegang ikke er et svar på noget som helst. Det er et spørgsmål til og om selve livet. Den slags skal ikke fikses med hurtige eller målrettede løsninger, men omgås med fælles vedvarende og grundig omtanke.”


5. “Skolen er også et fællesskab. Et fagligt og socialt fællesskab. Relationer er fantastiske og til tider skrøbelige. Også for eleverne.”


6. “Ordet skole kommer fra græsk og betyder fri tid, hvilket henviser til, at skolen er et sted, hvor man skal udvide sin åndelige horisont i første omgang frigjort mest muligt fra arbejdsmarkedet, produktionen og andre timelige forpligtelser.”


7. “Skal man kunne handle myndigt og ansvarligt i verden, må man have en grundlæggende viden om dens forhold. En sådan kan man erhverve sig i form af skolens fag som f.eks. matematik, geografi, dansk, historie og fysik. Et fornyet fagligt fokus bør endvidere ikke blindt fokusere på eksempelvis anvendelsesorientering, idet ingen har en jordisk chance for at vide, hvad børnene kan få brug for at gøre om 20-30 år”