Tag: coach

Fra medarbejder til leder

Der er, blandt andet i Leadership Pipeline tankegangen, tænkt og også nedskrevet mange tanker om hvilke kompetencer, der er attråværdige på de enkelte niveauer i en organisation. Disse kompetencer er meget relevante og interessante. De er imidlertid ikke mit ærinde.

Mit er ærinde er derimod det, der finder sted så at sige imellem stolene, altså i overgangen fra det ene niveau til det andet til det andet. Jeg har undersøgt, hvad den videnskabelige litteratur fortæller om disse overgange, specifikt om hvad overgangen fra medarbejder- til lederniveau, betyder for den enkelte og hvordan overgangen kan støttes. Umiddelbart skulle man tro at en forfremmelse udelukkende virker positivt for den enkelte med højere status, løn osv. Sådan forholder det sig desværre ikke for alle de nye ledere. Overgangen kan medføre stor personlig krise, hvor mange nye ledere bliver udfordret på deres kerneidentitet.

Overgangen kan støttes på forskellig vis. Ekstern støtte i form af mentoring og coaching har vist sig som en effektiv og  støttende intervention til de nye ledere. Jeg har på den baggrund undersøgt, hvad forskningen siger om styrkebaseret coaching baseret på den nye leders topstyrker, som støttede intervention til de nye ledere. Coachingen kan opfattes som en form for svømmeundervisning så flere lærer at svømme, end tilfældet er, hvis alle bare bliver kastet ud på det dybe vand. Så er der nogen, der lærer at svømme, mens andre drukner. Det har jeg skrevet en artikel om. Målet med min artikel er at flere nye ledere lærer at svømme, mens færre drukner.

Du kan hente artiklen gratis på www.steffenblarsen.dk/gratis-download/. 

Jeg høster ikke mailadresser og udsender ikke nyhedsbreve, så du skal ikke aflevere oplysninger om dig selv. Men jeg vil være taknemmelig for en deling af dette opslag og et like af mit websted og min facebookside.

 

 

”Kun i mørket kan du se stjernerne”

Noget i den retning sagde Martin Luther King, da han stod foran en kæmpestor folkemængde i Washington D. C.  Det var før Thrump, det postfaktuelle samfund og de alternative fakta.

Mange af os kommer i en lettere depressiv tilstand her i januar måned. Det er en mørk tid, pengene er brugt til jul, nytår og skiferier. Nytårsforsætterne virker ikke rigtig. På trods af at motionscentre og kostvejledere bliver forgyldt, lykkes det os måske ikke rigtig at komme ned i vægt og komme i den bedste fysiske og psykiske form. Og for at det ikke skal være løgn har amerikanerne helt frivilligt og på demokratisk vis valgt en præsident, man med en vis ret kan beskylde for at spille russisk roulette med hele verden som indsats. Der er nok at bekymre sig om og det gør vi så, specielt her i januar måned.

Blue Monday
Amerikanerne har gennem forskning påvist at den 3. mandag i januar er den mest depressive dag i året. Vi har heldigvis passeret denne dag, og selvom mørket tårner sig op i horisonten, går det mod lysere tider i hvert fald hvad angår årets gang og forhåbentlig også på politisk plan i Danmark, Europa og hele verden. Det har vi i hvert fald selv en mulighed for at påvirke. Vi har et valg.

Der er håb forude
Med hensyn til os selv har vi også mulighed for at påvirke vores sindstilstand og løfte vores sindsstemning. Jeg har tidligere skrevet om håb. Håb er af en berømt amerikansk forsker beskrevet som ”the rainbows in the mind”. Regnbuerne i sindet. Hvordan kan vi så række ud efter regnbuerne? I stedet for udelukkende at fokusere på nutiden, kan man forsøge at forestille sig den bedste version af sig selv et sted ude i fremtiden, for eksempel om tre måneder, om et halvt år eller om et år. Det er vigtigt at dette mål er detaljeret og i overensstemmelse med en selv. Det kan være en god ide at skrive det ned eller tegne det. Derefter er det om  at finde vejene hen til det fremtidsmål, du har stillet op. Og her er det en rigtig god ide at finde de indre styrker du har, som kan hjælpe dig på vej. For styrkerne er vejene til målet.

Det kan se sort ud her i januar. Husk at lidt mørke er nødvendigt for at kunne se lyset. For som sagt: kun i mørket kan du se stjernerne.

God søndag!

foto: Pixabay.com