Det er en svær tid, vi lever i og selvfølgelig skal vi holde coronapandemien i ørerne. Men der er en regning på trivselssiden og den må vi afhjælpe så godt vi kan. Jeg håber derfor, at de mennesker, der regerer i Danmark og resten af verden, medtænker de omkostninger for folkesundheden, som psykiske problemer har for trivsel og dødelighed. Jeg er usikker på i hvilket omfang, det sker. Det er i hvert fald ikke særligt synligt hverken på de sociale medier eller i den etablerede presse, der især handler om det negative i forbindelse med krisen. At en dårlig nyhed er en god nyhed for pressen er i denne tid endnu mere udpræget end sædvanligt.
Hvad siger forskningen om menneskelig trivsel? Trivselspsykologien fortæller os at der er fem faktorer, PERMA, der påvirker vores trivsel.
Positivitet: At søge det positive. Det er en vanskelig opgave at finde det positive i en situation, hvor det meste handler om smitte, død og ødelæggelse. Fra forskningen ved vi, at der skal minimum tre positive emotioner til for at opveje en negativ. Mange af os forsøger det bedste, vi kan, men det er en svær ligning at få til at går op.
Engagement: Hvordan skal vi engagere os i noget, når vi sidder isolerede i vore små fængsler? Her tænker, jeg at de, der har arbejde og har opgaver at løse -om for eksempel sundhedspersonalet- har bedre muligheder for at engagere sig end mange af os andre. Jeg tænker at de unge er hårdt ramte.
Relationer: Menneskelig trivsel er afhængig af gode relationer til andre. I denne tid er vi også hårdt ramt på dette område. Vi møder kun ganske få mennesker fra vores tætte relationer og dem vi møder ud over dette er ofte iklædt mundbind, tophuer, solbriller og hovedtelefoner. Jeg tænker, at især enlige må have det svært i denne tid. Og at to aldersgrupper er særlig hårdt ramte. Det gælder de ældre på plejehjem, der har været frataget muligheden for besøg i lang tid. Det gælder også ældre i egen bolig uden netværk og sidst, men ikke mindst gælder det de unge fra teenagealderen og til først i tyverne. De er i gang med at finde ud af hvem de er. Det er svært, når man er frataget muligheden for at mødes med voksne og jævnaldrende i skolen og på studiet. Også fritiden er hårdt ramt. De fleste fritidsaktiviteter og al musik i gaden er aflyst og hvis de spiller høj musik på hjemmebanen, kommer naboer og politi efter dem.
Mening: Hvad er meningen? Det må være svært for mange mennesker, at finde mening med deres liv i en situation med isolation og uden store muligheder for at påvirke sin egen livssituation. Sundhedspersonalet er måske en af de grupper for hvem deres egen indsats giver mening. Det at hjælpe og yde omsorg for syge under svære forhold er muligvis hårdt, men samtidig meningsfuldt.
Præstation (achivement): Også på den femte trivselsfaktor er de fleste af os hårdt ramte.
Trivslen har altså svære vilkår. Jeg læser i min avis, at antallet af selvmord blandt unge kvinder i Japan er stærkt stigende. Fem forskere skriver i British Medical Journal at psykiske vanskeligheder som angst, depression, ensomhed, meningsløshed er store risikofaktorer under nedlukningen. Hver fjerde af de unge i Århus føler sig ensomme. Det er dobbelt så mange som normalt. Der bliver fremlagt mange tal i coronatiden, men få om trivsel. Hvordan ser det ud med henvisninger til psykiatrien, til psykologsamtaler og med forbruget af antidepressiv medicin? Kan man dø af ensomhed?
Og vil mistrivsel medføre overdødelighed?