Tag: unge

Mod lysere tider

Jeg vidste det ikke.

Jeg vidste ikke, hvor meget jeg havde savnet dem. Lydene. Lydene af kåde børnestemmer. I de sidste dage har vinden fra nordvest båret lyden af de kåde børnestemmer fra Muldbjergskolen hen til min fordør, når jeg trissede ud af den, som regel på et tidspunkt mellem  halv ti og ti. Jeg har jo ikke mere noget hastværk mere efter, at jeg er blevet PHD – pensionist hele dagen. Det blev min eneste Ph. D.

Nok om det. Det er livgivende at møde børnene  og de unge igen. I går og i dag hørte jeg stemmerne fra børnene på Muldbjerg og måske også fra HPR i et skønt offentligt privat partnerskab. Og ikke bare det. I det nedlukkede center, hvor kun Kvickly og et par sundheds- og slikbutikker butikker er åbne – ja og Brødkooperativet – mødte jeg flere grupper af unge, der var i gang med at spise kager og drikke Redbull og cola, mens de hyggede sig. Fuldstændig normalt trods mundbind og nedrullede skodder. Godt at børnene og de unge så småt er blevet løsladt fra hjemmeskærmene.

Og godt at møde nogle glade, smilende og åbne ansigter igen. Jeg har godt nok mødt mange grå, tillukkede ældre mænd og damer her under nedlukningen. Heldigvis også en del af de venlige, snakkesalige og smilende. Jeg har heldigvis også mødt søde og rare kassedamer i de dagligvarebutikker,  jeg dagligt frekventerer, for jeg må åbent indrømme, at jeg handler hver eneste dag – ikke blot i en, men i flere butikker. Det er livgivende. Hertil møder jeg, primært i weekenden, smilende løbepiger og- damer. Bedre bliver det ikke.

Håbet er lysegrønt. Jeg håber at foråret, børnene og de unges løsladelse er de første tegn på en god fremtid, hvor menneskelighed og solidaritet – frihed, lighed og broderskab kommer lidt mere i højsædet end de har været de sidste tredive år. Der er nogen, der siger,  at et stort opsving er på vej. For en, der har oplevet halvtredserne, de glade tressere , de halvtriste halvfjerdsere,  fattigfirserne osv,  kunne det være helt spændende at få mulighed for at opleve de brølende tyvere. Jeg har et håb om, at vi mennesker så kunne lære af historien og blive sparet for en depression i trediverne. Et håb…

Trivsel i en coronatid

Det er en svær tid, vi lever i og selvfølgelig skal vi holde coronapandemien i ørerne. Men der er en regning på trivselssiden og den må vi afhjælpe så godt vi kan. Jeg håber derfor, at de mennesker, der regerer i Danmark og resten af verden, medtænker de omkostninger for folkesundheden, som psykiske problemer har for trivsel og dødelighed. Jeg er usikker på i hvilket omfang, det sker. Det er i hvert fald ikke særligt synligt hverken på de sociale medier eller i den etablerede presse, der især handler om det negative i forbindelse med krisen. At en dårlig nyhed er en god nyhed for pressen er i denne tid endnu mere udpræget end sædvanligt.

Hvad siger forskningen om menneskelig trivsel? Trivselspsykologien fortæller os at der er fem faktorer, PERMA,  der påvirker vores trivsel.

Positivitet: At søge det positive. Det er en vanskelig opgave at finde det positive i en situation, hvor det meste handler om smitte, død og ødelæggelse. Fra forskningen ved vi, at der skal minimum tre positive emotioner til for at opveje en negativ. Mange af os forsøger det bedste, vi kan, men det er en svær ligning at få til at går op.

Engagement: Hvordan skal vi engagere os i noget, når vi sidder isolerede i vore små fængsler? Her tænker, jeg at de, der har arbejde og har opgaver at løse -om for eksempel sundhedspersonalet- har bedre muligheder for at engagere sig end mange af os andre. Jeg tænker at de unge er hårdt ramte.

Relationer: Menneskelig trivsel er afhængig af gode relationer til andre. I denne tid er vi også hårdt ramt på dette område. Vi møder kun ganske få mennesker fra vores tætte relationer og dem vi møder ud over dette er ofte iklædt mundbind, tophuer, solbriller og hovedtelefoner. Jeg tænker, at især enlige må have det svært i denne tid. Og at to aldersgrupper er særlig hårdt ramte. Det gælder de ældre på plejehjem, der har været frataget muligheden for besøg i lang tid. Det gælder også ældre i egen bolig uden netværk og sidst, men ikke mindst gælder det de unge fra teenagealderen og til først i tyverne. De er i gang med at finde ud af hvem de er. Det er svært, når man er frataget muligheden for at mødes med voksne og jævnaldrende i skolen og på studiet. Også fritiden er hårdt ramt. De fleste fritidsaktiviteter og al musik i gaden er aflyst og hvis de spiller høj musik på hjemmebanen, kommer naboer og politi efter dem.

Mening: Hvad er meningen? Det må være svært for mange mennesker, at finde mening med deres liv i en situation med isolation og uden store muligheder for at påvirke sin egen livssituation. Sundhedspersonalet er måske en af de grupper for hvem deres egen indsats giver mening. Det at hjælpe og yde omsorg for syge under svære forhold er muligvis hårdt, men samtidig meningsfuldt.

Præstation (achivement): Også på den femte trivselsfaktor er de fleste af os hårdt ramte.

Trivslen har altså svære vilkår. Jeg læser i min avis, at antallet af selvmord blandt unge kvinder i Japan er stærkt stigende. Fem forskere skriver i British Medical Journal at psykiske vanskeligheder som angst, depression, ensomhed, meningsløshed er store risikofaktorer under nedlukningen. Hver fjerde af de unge i Århus føler sig ensomme. Det er dobbelt så mange som normalt. Der bliver fremlagt mange tal i coronatiden, men få om trivsel. Hvordan ser det ud med henvisninger til psykiatrien, til psykologsamtaler og med forbruget af antidepressiv medicin? Kan man dø af ensomhed?

Og vil mistrivsel medføre overdødelighed?

Stressede og fortravlede børn og unge?

Måske, men i hvert fald ikke dem, jeg mødte i dag.

På min morgentur rundt i Hjørrings parker; først igennem Svanelunden og derefter Christiansgave, mødte jeg store mængder af børn unge. De var i anledning af skolernes motionsdag på parkvandring. Vandring er det rette ord, for jeg så kun en enkelt i reglementeret omklædning. Jeg tror ikke, man kan sige, at han løb. Men han slap da perieodevis jordforbindelsen med begge ben på en gang i en langsom lunten – jogging.

Det er velgørende at se, at trods skolereformer, målstyring og arbejdstidsaftaler er børn stadig børn og unge stadig unge. Der var ikke meget fart og tempo over de teenagere, jeg mødte. Det er, som det skal være. Der var råhygge, socialt samvær og samtale i lange baner.

Jeg er lidt usikker på, om jeg også kunne spotte lidt civil ulydighed blandt de unge, men de havde i det mindste nogle gode rollemodeller med sig; for jeg bemærkede i det mindste et par lærere, der benyttede lejligheden til at få sig  en smøg ude i den friske luft.

Sådan en dag med motion er rigtig god. Ganske vist var det så som så med hvor højt pulsen kom op hos de unge, jeg mødte. De kom ikke sådan løbende -stønnende og med tungen ud af halsen. Det kunne se ud som om, de overlader det til deres forældre efter fyraften. Men mening, de gode relationer, humør og  den gode samtale var der masser af.

Det kunne være, at det var rigtig godt også for os andre – og lærerne-  at komme ud i sådan en gang ustruktureret walk and talk en gang imellem. Jeg så kun positivitet og godt humør både blandt børn og gamle.

Men det er også svært at bevare pessimismen på en dag som i dag – trods det at det er fredag den 13.

Så tag lige og slip hinanden lidt mere fri, både børn og voksne.

God ferie!

Vendsysselmøde nummer 1

foto pixabay.com

Det første Vendsyssel-møde i en forhåbentlig lang række blev afholdt mandag den 19. juni  på Vendsyssels nye teater i Hjørring. Næste møde bliver den 28. maj 2018 i Frederikshavn.

De 11 efterskoler på toppen af Danmark er konkurrenter. Samtidig har de gennem flere år samarbejdet om at udvikle området til fælles gavn for deres skoler og ikke mindst for deres unge. Samarbejdsprojektet skulle efter planen afsluttes med en konference. Samarbejdspartnerne mente, at det var synd og skam at afslutte sådan et godt samarbejde; så i stedet besluttede man at udvide kredsen til alle, der vil medvirke til at flere unge bliver inkluderede i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Slutkonferencen blev ændret til en startkonference. Baggrunden er alvorlig nok. I halvfjerdserne  talte man om en ”restgruppe”, – smukt ord ikkesandt på 15 procent af en ungdomsårgang, der ikke fik uddannelse efter folkeskolen. Siden er det gået den forkerte vej. Ganske vist besluttede Nyrupregeringen for snart mange år siden en målsætning om at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse efter folkeskolen, men jeg beklager. Det er gået den forkerte vej. Antallet af unge uden uddannelse efter folkeskolen er steget siden halvfjerdserne og ligger nu og svinger i underkanten af de tyve procent.

Det har man i Vendsyssel besluttet at man vil ændre på. Og som det blev sagt flere gange på mødet:

”Vi bruger ikke så mange ord, men vi gør det vi siger!”

Det tror og håber jeg er rigtigt. I hvert fald fik det første Vendsyssel-møde stor bevågenhed fra politikere, topchefer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsledere og andre indsjæle og interessenter. Blandt andet deltog Marianne Jelved, ligesom jeg bemærkede at Hjørrings borgmester deltog i hele konferencen. Det lover godt. For en løsning af denne svære udfordring kræver ejerskab hele vejen rundt. Det kræver også samarbejde og fokus på missionen om at hjælpe de unge på vej på tværs af institutioner og særinteresser.

Konferencen sluttede med at der blev nedsat en række arbejdsgrupper, som skal arbejde videre med innovation af nye muligheder for de unge. Blandt andet vil man forsøge at udvikle et Vendsysselsk drengeakademi til gavn for de drenge, der for en stor dels vedkommende er taberne i uddannelsessystemet. Drengeakademiet inspireres af blandt andet Løkke-fonden og Esbjerg Akademiet. Ideen om turbolæring i et drengeakademi bygger på positiv psykologi med fokus på karakterstyrker og på synlig læring.

Det bliver spændende, at se om det kan lykkes at opbygge et sådant vendsysselsk drengeakademi. Det tror jeg at det kan, men det kræver samarbejde og ægte partnerskab på tværs af kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Og det kræver, at vi sammen har fokus på formålet, på den fælles mission.

Jeg tror det vil lykkes, for vi gør jo det vi siger, ikke? Jeg glæder mig til det næste Vendsysselmøde i Frederikshavn den 28. maj 2018.