Eller det Danmark du kendte? Nu må det høre op. Det er snart mere ikke til at kende vores land. Stuerene er de i den grad blevet. Hver eneste forhandling indeholder stramninger og nedskæringer overfor de sidste – syge og kontanthjælpmodtagere, mens grådigheden på samfundets top ingen grænser kender.
Særligt flygtninge mærker magthavernes klamme hånd i form af stadigt mere umenneskelige forhold fx på Kærshovedgård. Og jeg kan forstå, at det ikke er slut endnu – nu skal vi oprette lejre for udsendte på en ø og flygtningebørn skal ikke mere gå i skole og må ikke mere lære dansk. Retorikken fra de mørke kræfter bliver mere og mere barsk og fra den anden side hører man larmende tavshed.
Jeg kan ikke kende dette Danmark og jeg kan ikke forstå at barsk sprog, umenneskelighed og deportationer skal kendetegne de danske værdier. Da jeg for mange år siden -i 1972- var ung og sammen med en kammerat rejste rundt i Europa med rygsæk, var der fascisme i Grækenland, Spanien og Portugal; men vi danskere var anderledes. Vi repræsenterede humanisme, solidaritet og medmenneskelighed. Selv os, der var lidt meget røde i det, var ikke blege for at sætte det danske flag på rygsækken. Vi var faktisk lidt stolte over at være danskere og de andre så op til os. Hvor blev det af?
Det er tid til at sætte hælen i!
Socialdemokrater – gerne Mette Frederiksen og andre i toppen, men ellers må vi jo starte fra bunden- sæt hælen i. Venstrefolk – jeg kan forstå at Kristian Jensen repræsenterer gamle højskole-venstre-værdier- sæt hælen i. Konservative, Enhedslistere og alle I andre til højre og venstre, sæt hælen i, så vi igen kan kende vores Danmark.
Kom ud af flyverskjulet, vær modige, italesæt det Danmark vi kendte og gerne vil kende. Vi står i et T-kryds og må tage et værdipolitisk valg – også gerne til Folketinget.