Kategori: positivitet

Same same but different

Verden er den samme og alligevel forskellig

På dagens vandring fra Tornby Strand til Liver Å kunne jeg iagttage at Liver Å lige pludselig har fået delta. Det har jeg aldrig set før. Klart vejr. God sigt. Lyset tændt.  Solskin. Man kan tydeligt se til Lønstrup og til Rubjerg Knude.

Det er svært at bevare pessimismen.

 Udsyn og indsigt

Da jeg  kiggede den anden vej, kunne jeg se fyret i Hirtshals, men ikke fuglene omkring det. Der er også blå laguner i dag.

 

 

Vækst

Så er det tilbage, med den kolde østenvind lige ind i snuden.Et par store sten, der oftest er skjult af vandet eller bare lige kigger op. Her er de blotlagt med al deres plantevækst.

Forandring

Her dukker et stenrev op. Det har sikkert været der længe, men hidtil været en hemmelighed for mig.

 

Ro og bevægelse

Bølgerne. Bevægelse og ro på samme tid. Lyden er også bevægelse og ro på samme tid. Der er milliarder af bits. Milliarder af informationer. Alligevel føles det behageligt, roligt, afslappende, meditativt og afstressende.

Forbundethed

I baggrunden færgen, der forbinder os nordboere. Vi kan godt være langt fra hinanden og alligevel forbundne.

Tilbage til fremtiden

Tornby Strand. Tilbage til civilisationen. Biler med hundeluftere. Fyret i nyt perspektiv. Ingen fugle at se, men et feriehotel skimtes på fyrklitten.

”Kun i mørket kan du se stjernerne”

Noget i den retning sagde Martin Luther King, da han stod foran en kæmpestor folkemængde i Washington D. C.  Det var før Thrump, det postfaktuelle samfund og de alternative fakta.

Mange af os kommer i en lettere depressiv tilstand her i januar måned. Det er en mørk tid, pengene er brugt til jul, nytår og skiferier. Nytårsforsætterne virker ikke rigtig. På trods af at motionscentre og kostvejledere bliver forgyldt, lykkes det os måske ikke rigtig at komme ned i vægt og komme i den bedste fysiske og psykiske form. Og for at det ikke skal være løgn har amerikanerne helt frivilligt og på demokratisk vis valgt en præsident, man med en vis ret kan beskylde for at spille russisk roulette med hele verden som indsats. Der er nok at bekymre sig om og det gør vi så, specielt her i januar måned.

Blue Monday
Amerikanerne har gennem forskning påvist at den 3. mandag i januar er den mest depressive dag i året. Vi har heldigvis passeret denne dag, og selvom mørket tårner sig op i horisonten, går det mod lysere tider i hvert fald hvad angår årets gang og forhåbentlig også på politisk plan i Danmark, Europa og hele verden. Det har vi i hvert fald selv en mulighed for at påvirke. Vi har et valg.

Der er håb forude
Med hensyn til os selv har vi også mulighed for at påvirke vores sindstilstand og løfte vores sindsstemning. Jeg har tidligere skrevet om håb. Håb er af en berømt amerikansk forsker beskrevet som ”the rainbows in the mind”. Regnbuerne i sindet. Hvordan kan vi så række ud efter regnbuerne? I stedet for udelukkende at fokusere på nutiden, kan man forsøge at forestille sig den bedste version af sig selv et sted ude i fremtiden, for eksempel om tre måneder, om et halvt år eller om et år. Det er vigtigt at dette mål er detaljeret og i overensstemmelse med en selv. Det kan være en god ide at skrive det ned eller tegne det. Derefter er det om  at finde vejene hen til det fremtidsmål, du har stillet op. Og her er det en rigtig god ide at finde de indre styrker du har, som kan hjælpe dig på vej. For styrkerne er vejene til målet.

Det kan se sort ud her i januar. Husk at lidt mørke er nødvendigt for at kunne se lyset. For som sagt: kun i mørket kan du se stjernerne.

God søndag!

foto: Pixabay.com

Han tabte stoltheden

Du kender det sikkert godt. Det der med at en miste noget, som er en del af en og som man altid har haft. Det kan være et stort savn. Nogle gange ved man ikke hvor meget man har savnet det, før man finder det igen. Det var hvad der skete af mine allerkæreste gamle venner. Jeg advarer dig. Det er tale om en smule navlepilleri; men jeg bringer alligevel historien, da jeg vurderer at min ven ikke er alene om at have haft den slags oplevelser.  Her er hans beretning.

”I går fandt jeg min stolthed. Eller rettere sagt, jeg genfandt den. Jeg vidste ikke at jeg havde tabt den, før jeg fandt den igen. Jeg har ofte hørt fra andre, at jeg er en stolt kammerat. Min mor siger, at jeg er ærekær. Det er ikke helt så positivt, så jeg foretrækker stoltheden.

Mange mennesker får nogle slag af tilværelsen, for eksempel i forhold til arbejdsmarkedet. Det har jeg også fået og det har på en eller anden mystisk måde betydet at stoltheden blev lagt på is. Nu har jeg fundet den igen og de nedture, jeg har haft, skal ikke skygge for den stolthed, jeg føler over de resultater, jeg har opnået.

Jeg tror at jeg har gjort en forskel for nogle børn og voksne i mit liv som lærer og konsulent. Som leder stod jeg spidsen for en institution, der ekspanderede. Vi skabte 40 nye arbejdspladser. Jeg tog initiativer. Jeg søgte og fik masser af projektmidler og lavede indtægtsdækket virksomhed og vi fik to europæiske kvalitetspriser. Der er nok at være stolt af set i bakspejlet. Jeg er også stolt over at jeg fælleskab med en god ven og kollega, et par professorer og to it-entreprenører opfandt talende internet i 2002. Jo, jeg synes, jeg har meget at være stolt af. Alligevel mistede jeg stoltheden. Den forsvandt, hvorhen ved jeg ikke. Men nu har jeg heldigvis fundet den igen.

Det jeg fortæller, er muligvis kun interessant for mig selv og nogle få af mine nærmeste. Når jeg alligevel vælger at dele det med dig, skyldes det, at jeg måske ikke er den eneste i denne verden, der har tabt sin stolthed. Jeg har i den senere tid interesseret mig meget for styrker og her tænker jeg, at den styrke, der hedder stolthed, er komplementær med den forfærdelige tilstand, vi kalder skam. Ifølge en klog psykolog i Politiken den anden dag skammer vi os alt for meget i Skandinavien. Så tænker jeg at tiden er inde til at finde stoltheden frem. For det er en umulighed at skamme sig og være stolt på engang.

Det var så mine bekendelser. Nu vil jeg stolt drage videre på livets lange landevej! – May the force be with you! – and with me!”

Sådan slutter min gode vens beretning. Jeg vil lade den stå for sig selv og blot tillade mig en enkelt tanke. Gad vide om det forholder sig på samme med andre negative følelser? Der er i hvert fald nogen, der siger at håb er en god medicin mod angst.

 

HÅB

”Her lades alt håb ude!” Sådan skulle der efter sigende stå over døren ind til det sorteste sted, hvor ingen ønsker at komme. Et andet gammelt ord siger, at ”så længe der er liv er der håb.” Og ovre i selve Trumpland siger de om sig selv: ”The land of Hope and Glory”. Storhedens og håbets land, det er der saft og kraft i. ”I have a dream”, sagde Martin Luther King. Han drømte om at sorte børn og hvide børn ville kunne gå med hinanden i hånden også i Mississippi, også i Alabama. Det vi håber på, fortællere os hvem vi er og hvor vi vil hen. Hvis vi har en følelse af at have nået det perfekte og der ikke er grund til at håbe mere, så lades alt håb først ude.

Her op til Jul kan tilværelsen se håbløs ud for mennesker, flygtninge, syge, de, der har mistet, kontanthjælpsmodtagere osv. Det samme gælder for organisationer som Folkeskolen, som staten har overtaget og folket for en tid har mistet. Det gælder for lande som Ungarn, Polen og Tyrkiet, hvor demokratiet sætter demokratiet ud af kraft og sågar for unioner, som EU. Det ser ud som om tingene bevæger sig i den forkerte retning. Lad os stå sammen om at hjælpe hinanden med at finde det håb, der er en positiv og fremtidsrettet følelse, som gør at vi kan sætte ægte mål for os selv og for vore fælleskaber.

En række spørgsmål trænger sig på. Vil flygtningene fra Aleppo bevare og genvinde håbet om et godt liv? Vil de fattigste i vores land kunne bevare håbet om et bedre liv? Vil vi, folket, forældrene og børnene, tage vores allesammens skole tilbage? Vil vi stå sammen i Europa og hjælpe hinanden med få styr på de udemokratiske kræfter, der marcherer i? Ja, mange spørgsmål, men så længe, der er liv, er der håb.

Hvis håbet svinder og tilværelsen synes håbløs, er det svært at se målet med tilværelsen. Det betyder ikke at man ikke kan genfinde det. En hjælp til dette er at forsøge at sætte målet lidt længere ud i fremtiden, som Martin Luther King gjorde. Når håbløsheden hærger, er fremtiden meget tæt på. At tænke et kvartal eller et halvår frem og forestille sig hvordan ens verden ser ud på dette tidspunkt vil hjælpe med at finde håb og mål. Man kan også beskæftige sig med ting, der giver positive følelser, fx taknemmelighed, glæde, humor, kærlighed, ved at gøre noget, der er godt for en selv,  motion, naturoplevelser, eller gå en tur.  Jeg vil anbefale, at man holder sig langt fra svaghederne og i stedet kigger efter de styrker, man har, som ikke er realisererede for tiden. En generobring af håbet ligger i styrkerne, de fælles og de individuelle. I styrkerne ligger det gode og ægte mål. I styrkerne ligger udviklingen og sidst men ikke mindst, i styrkene ligger det gode liv og ikke mindst HÅBET.

Håbet er lysegrønt! Håbet viser vej udad og fremad. Er der håb forude? Det håber jeg. God Jul!

Lykke er…

baby-1150109_640-2

Hvad vil du helst? Vinde 314 mio dollars eller blive paraplegiker? Svaret er let. Det ligger lige til højrebenet. Hvem er så mest lykkelig et år senere? Vinderne af den store lottegevinst? Eller de mennesker, der er blevet lammet i begge ben og ikke mere kan gå? Det ligger vel også lige til højrebenet? Det må da være dem der vandt, ikke!

Nej! Efter et år, fortæller Harvardprofessoren Daniel Gilbert i et TED Talks program, er de såmænd lige lykkelige.  Det skyldes ifølge Gilbert den fantastiske maskine, vi har mellem ørerne. Maskinen indeholder blandt meget andet et psykisk immunforsvar, der gør at de fleste kommer sig efter store traumer. Gilbert mener at  efter tre måneder er de fleste kommet over store traumer. Et eksempel er Pete Best, som nogle måske husker. Han var trommeslager i The Beatles, blev smidt ud i 1963 og erstattet af Ringo Star. I 1994 udtalte han: ”Jeg er mere lykkelig end jeg ville have været med The Beatles!”  Jeg selv kender også personligt nogle stykker, som har fået et ordentligt gok af tilværelsen og som nødig ville have undværet det bagefter.

Og hvad kan vi så lære af det, som en kendt TV overlærer sagde. Du skal ikke gå ind i The Beatles? Eller det er skidt at vinde i lotto?  Sagen  giver i det mindste anledning til at reflektere over hvad lykke egentlig er for en størrelse. Lykkebegrebet kan opfattes i det mindste på to måder. Eudaimonisk og hedonistisk.

Dyderne
Det eudamoniske er beskrevet af Aristoteles. Vi menneskers opgave er at stræbe efter det gode, efter dyderne. Dyderne visdom,  medmenneskelighed, transcendens, mod, retfærdighed og mådehold er universelle på tværs af kulturer og  religioner. At realisere dyderne er menneskets formål. Det er meningen med livet. Det gør os ifølge denne opfattelse lykkelige. Når vi praktiserer dyderne bliver vi lykkelige. Dyderne skal vi ifølge Aristoteles arbejde for at få. Vi skal arbejde på at vække dyderne til live. Vi får dem ikke forærende, men det, vi får forærende, er muligheden for at erhverve og praktisere dyderne igennem livet.

Lyst og nydelse
I modsætning hertil står det hedonistiske lykkebegreb. Her er formålet med livet lyst og nydelse og at forhindre smerte og ulyst. Det gode liv er her størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Der er tale om en god solid nyttefilosofi. Man kan næsten tale om at lykken sættes på formel.

Regneark
Lykken er ikke enten- eller. Lykken er både-og. Der er nogen der siger, at vi lever i en postfaktuel tidsalder, men det er den hedonistiske opfattelse af lykke, der dominerer i dag. Lykken er sat på formel. Det er lige før lykken er sat i regneark. Hvordan får vi mest nytte for pengene? De økonomiske modeller om hvad der styrer vi menneskers adfærd er hedonistiske. Hvordan får jeg selv mest muligt ud af det, flest penge, mest lyst, mest nydelse. Der ligger selvfølgelig nogle incitamenter, nogle drifter her, jævnfør Maslow.   Men vi mennesker bliver ikke lykkelige udelukkende af nytte. Vi drives og motiveres ikke kun af lyst og nydelse. Så var en organisation som Venligboerne aldrig kommet til verden. Vi mennesker drives og motiveres også af at søge det gode gennem praktisering af de klassiske dyder. Det kan vi gøre ved at bruge vores karakterstyrker. Lad os få dyderne og styrkerne mere på banen i skolen, på sygehusene osv. Det vil være godt og sundt for os og jeg vil ikke udelukke at det vil være en god forretning.

Det er bare en overgang – lær at svømme!

swimming-78112_640-1Da jeg voksede op på Læsø i 60’erne, hørte jeg jævnligt historier om at nu havde Palle lært at svømme ved at blive smidt i havnen. Jeg ved ikke om historierne er sande, men hvis de er, håber jeg da at der har været et vist element af frivillighed i sagen. Og som jeg husker det havde faderen altid sørget for sikkerheden ved at binde et reb om livet på den unge mand. Hvorom alting er, så må det have været en barsk oplevelse at blive smidt ud på det dybe vand på denne måde.

Oplever nye ledere det på samme måde? I en vis udstrækning, skulle jeg mene. Og det mener forskerne også. Jeg sidder og kigger i en bog, som jeg skal bruge til en opgave jeg er i gang med. Bogen er en Ph. D. afhandling af Steen Wiisborg. Den har verdens længste titel: At svømme eller drukne – hvordan man lærer at blive leder: fra sygeplejerske til leder – hvordan omdanner nye afdelingssygeplejersker deres arbejdsidentitet i løbet af det første år?

Livet byder på masser af overgange, som vi skal håndtere. Nogle af dem er udviklingsbestemte. At blive voksen, flytte hjemmefra, blive gift, blive skilt, afslutte uddannelse, komme i job, miste det igen, blive pensionist osv. Listen er lang. Vi kommer i krise, mister os selv en stund eller mere. De fleste af os klarer dem heldigvis ved egen kraft eller med en smule hjælp fra andre.

Den overgang, som bogen med den lange titel beskriver, er overgangen fra at være medarbejder til at blive leder. Det lyder jo ligetil. Forfremmelse, magt og ære, højere løn ligger forude. Men der er også omkostninger. De handler om kernen af en selv, de er på identitetsplan. Hvem er jeg når jeg er i den nye rolle?

Som medarbejdere er vi medlem af en gruppe af ligestillede. Når vi så bliver ledere, hvad enten det er for tidligere kolleger eller i en ny organisation, bliver vores tilknytning til vores kollegagruppe ændret.  Arbejdsidentiteten, hvem er man, når man går på arbejde, ændres i denne overgang fra medarbejder til leder. Den nye leder må skabe distance til medarbejderne. Denne distance er nødvendig for at kunne lede. Den nye leders placering i fællesskabet bliver mere perifer og perspektivet på ledelse af fx en afdeling bliver et andet end det var, mens man var medarbejder. Den gamle medarbejderidentitet er under pres og lederen arbejder sig frem mod en ny arbejdsidentitet som leder.

Den nye leder transformerer sig,  omformer, omdanner og forandrer sig. Processen kan være præget af indre splittelse og stress. Det kan være smertefuldt at miste den samhørighed med gruppen af kolleger, som man havde før. Transformationen lykkes for mange, men ikke for alle.

Hvad kan man så gøre for at hjælpe de nye ledere? Skal vi tilbyde svømmeundervisning under trygge rammer?  Steen Wisborg foreslår, at man bør give hver enkelt af nye ledere en personlig træner. Hvis lederen kommer udefra kunne det være en mentor inde fra organisation og hvis den nye leder er rekrutteret internt, bør det være en ekstern coach.

Ud af 12 nye ledere i det offentlige, som Væksthus for Ledelse undersøgte,  havde kun 2 fået tilbud personlig coaching. De mente begge at denne coaching havde været afgørende for at de lykkedes med lederopgaven.

Transformationen fra at være medarbejder til at blive leder er hårdt arbejde. Transformationslæringen er ikke så ligetil, når det elevatoren kører opad og der er forfremmelse på dagsordenen. Der skal udvikles ny identitet og ny mening.

Hvordan ser det så ud når elevatoren kører nedad? Når gamle ledere skal ændre identitet til medarbejdere eller til ledige, når karrieren som sportsstjerne slutter, når vi skal på pension og ikke mere har behov en arbejdsidentitet? Her ligger der også en transformation, en ny identitet og en ny mening med livet og venter. Men det er en helt anden historie.

Heldigvis lærer de fleste at svømme! Endnu flere vil kunne lære det med støtte fra en personlig coach.

Nysgerrighed som styrke

dsc_0003-2Jeg er netop hjemvendt fra et par dages undervisning, hvor vi har arbejdet med styrker. Jeg har i den forbindelse læst om karakterstyrken nysgerrighed i Martin Seligman og Christopher Peterson: Character Strengths and Virtues.

Det er en stor tyk bog og tung, 1192 g. Det er en ren guldgrube af viden om menneskelige styrker og dyder. Bogen, der udkom i 2004 er et forsøg på at lave en klassifikation af disse styrker og dyder. Den kan ses som et supplement til DCM V og ICD 10, der er klassifikationer af sygdomme, også de psykiske. Sygdommene er altså velbeskrevne. Bogen her er altså et forsøg på at klassificere det sunde. Hvad er det for styrker og dyder, der får os til at fungere godt, til at have det godt?

Sagt på en anden måde: hvad får os til at trives?

I denne aldeles udmærkede bog læser jeg om styrken nysgerrighed, der klassificeres under dyden visdom. Nysgerrighed er en af de 24 styrker, som Seligman og Peterson klassificerer. Den defineres som ”Nysgerrighed, interesse, nyhedssøgen og åbenhed overfor at erfare repræsenterer et indre behov for erfaring og viden.” (s. 125).

Hvad er der så, der er så spændende ved nysgerrighed?
Der er mange ting.  Nysgerrighed er en styrke med stor power. Det er spændende at udfolde den.

Jeg læser for eksempel, at  når nysgerrigheden er større end angsten, udforsker individerne deres omgivelser. Når angsten derimod er stærkere end nysgerrigheden, har vi en tendens til at frigøre os fra vores mål og reducere stimulationen et niveau, der er nemmere at håndtere. Angst forårsager altså at man både skruer ned for målrettetheden og for nysgerrigheden.

Nysgerrighed er noget , vi gerne vil have og noget vi har ganske meget af i vore skoler. Bare se på en flok børn der starter i 0 klasse. Gad vide om  børn i 0. klasse i Kina og Korea er ligeså nysgerrige som vore? Under alle omstændigheder synes det vigtigt at vi fortsat sætte fokus på at vore børn bevarer og udvikler deres nysgerrighed.

Gad vide om det også forholder sig således, at vi kan bruge nysgerrighed i behandlingen af angst og andre følelsesmæssige vanskeligheder?
Kan vi skabe øget modstandskraft mod følelsesmæssige vanskeligheder ved at sætte fokus på styrker?
Og kan vi konkret, når det drejer sig om unge med angst, bevidst bruge nysgerrighed i de aktiviteter, vi tilrettelægger for disse unge?

Du skal være robust, kunne tage nogle kugler

Mårup-kirke1_600x250Når du læser en jobannonce i dagens Danmark, er det et gennemgående træk, at du som ansøger skal være robust. En gang var det gennemgående i annoncerne, at man skulle have humor; men det der humor er ikke så moderne, som det var en gang.

Nej, nu skal du være robust. ”Han kan tage nogle kugler!” Sådan lød det i en kommentar, da Holger K. Nielsens skulle tiltræde som skatteminister. Ja, det kunne Holger K, i modsætning til hans forgænger, Annette Wilhelmsen. Hun var mere sårbar, så hun kunne ikke tage alle de mange kugler, der blev fyret af mod hende.

Robusthed – en grundlæggende værdi i tiden

Det gælder altså om at være robust, om at kunne stå modgang og svære tider igennem. Du skal samtidig være omstillingsparat, forandringsvillig og så videre. Du skal kunne tåle presset og tage trykket. Det er essensen. Det er ikke noget at sige til at mange bliver stressramte.

Sådan bliver man robust

Man bliver ikke robust gennem hærdning og ved at være udsat for pres og stress. Tværtimod bliver man robust ved at trives, ved at få positivitet sat i banken, så man kan blive robust nok til at klare den modgang arbejdslivet også byder på. Så i stedet for at søge efter den rigtige profil,  efter robusthed, forandringsparathed, omstillingsvilje og alle de andre buzzwords skulle vi måske sørge for at skabe en bedre trivsel på vore arbejdspladser!

Trivsel giver robusthed

Mennesker trives når de oplever positive følelser, når de er engagerede i deres opgaver, når de har gode relationer til chefer og kolleger, når de har mulighed for selv medbestemmelse og selvbestemmelse, når deres arbejde giver mening for dem, når de får mulighed for at præstere og skabe gode resultater og ikke mindst når  de oplever humor, som forløser stress og giver glæde. Når vi indretter vore arbejdspladser så medarbejderne trives, så kommer robustheden så at sige af sig selv. Noget medgang skaber evnen til at kunne tåle den modgang, der uvægerlig også vil komme.

Medvind

Noget af det bedste, vi kan gøre for at skaffe robuste medarbejdere, er altså at behandle folk ordentligt. At prioritere trivsel er den bedste investering. Det er nødvendigt og godt at være robust. Lad os starte med børnene. Giv dem tryghed, god tilknytning til voksne, gode familieforhold, giv dem medbestemmelse, kendskab til og tillid til egne styrker, giv dem håb for fremtiden, giv dem en god og effektiv skole, giv dem noget at tro på, giv dem noget!

Så skal den robusthed, der er nødvendig for at klare modgang nok komme. Lad os sørge for noget medvind. Lad os vende bøtten og sætte trivslen i højsædet!

Hver 3. dreng i skolens store klasser keder sig!

Angsten råder, og ikke mindst kedsomheden

Der er meget fokus på angst i dagens verden og det er med god grund, for antallet af angste voksne, unge og børn bliver større og større. Fx er der masser af mennesker med angstproblemer i blandt de unge på jobcentrene. Som det fremgår af grafikken er der her tale om unge, der møder større udfordringer end de kan håndtere. Det er vi mange der gør. Det er måske derfor vi alle skal være så robuste.

 

Spildte resurser

Men et mindst ligeså stort problem er kedsomhed. Kedsomhed blandt børn og unge er et kæmpe problem, som vi er nødt til at gøre noget ved.

angst_kedsomhed_apati_flow
Ifølge DCUM, som undersøger børns trivsel i skolen keder rigtig mange børn i skolen sig jævnligt eller ofte. For de ældste drenge drejer det sig om 1/3 af dem alle. Det er da tankevækkende at i en tid, hvor retorikken går på, at danske børn i en globaliseret verden skal oplæres som soldater i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med koreanere og kinesere, bruger 1/3 af drengene tiden på at kede sig i et omfang så de ikke selv kan gøre noget ved det.

Hvilket spild af menneskelige og økonomiske resurser!

Børns skal lære at kede sig

Ja, det er der nogen, der siger. Vistnok også Niels Hausgaard. Det skal de måske også, hvis kedsomheden er et forhold, de ved egen kraft kan ændre på.

Problemet er at de områder, hvor børnene har mulighed for selv at påvirke deres kedsomhed, i større og større omfang forsvinder. Hvor er de områder, hvor børnene kan bestemme selv, regulere sig selv? Der bliver for eksempel mindre og mindre plads til den frie leg. Har du nogensinde hørt om børn eller for den sags skyld voksne, der keder sig eller for den sags skyld er stressede, mens de leger frit?

Don’t grow up, its a trap

Problemet er, at selvregulerede aktiviteter, som for eksempel leg, kommer til at fylde mindre i børns liv.

Børnearbejde er forbudt, men samtidig udvikler de rammer, vi sætter børnene i, sig mere og mere i retning af de styrings- og kontrolmekanismer vi finder på arbejdsmarkedet.

Kedsomhed, forstået som apatisk kedsomhed, det vil sige kedsomhed, du ikke kan gøre noget ved, medfører at du ikke lærer noget positivt. Det eneste, du lærer, er at kede dig og ikke at kunne gøre noget ved det.

Kedsomhed og depression

Apatisk kedsomhed er ikke det samme som depression. Men kedsomheden og depressionen har et fælles træk, glædesløsheden. Lad os gøre noget ved det. Lad os bringe mere leg, selvregulering og glæde ind børns og unges verden, ind i skoler og institutioner.
Ifølge DCUM, som undersøger børns trivsel i skolen keder rigtig mange børn i skolen sig jævnligt eller ofte. For de ældste drenge drejer det sig om 1/3 af dem alle. Det er da tankevækkende at i en tid, hvor retorikken går på, at danske børn i en globaliseret verden skal oplæres som soldater i konkurrencestaten, så de kan konkurrere med koreanere og kinesere, bruger 1/3 af drengene tiden på at kede sig i et omfang så de ikke selv kan gøre noget ved det.

Hvilket spild af menneskelige og økonomiske resurser!

Børns skal lære at kede sig

Ja, det er der nogen, der siger. Vistnok også Niels Hausgaard. Det skal de måske også, hvis kedsomheden er et forhold, de ved egen kraft kan ændre på.

Problemet er at de områder, hvor børnene har mulighed for selv at påvirke deres kedsomhed, i større og større omfang forsvinder. Hvor er de områder, hvor børnene kan bestemme selv, regulere sig selv? Der bliver for eksempel mindre og mindre plads til den frie leg. Har du nogensinde hørt om børn eller for den sags skyld voksne, der keder sig eller for den sags skyld er stressede, mens de leger frit?

Don’t grow up, its a trap

Problemet er, at selvregulerede aktiviteter, som for eksempel leg, kommer til at fylde mindre i børns liv.

Børnearbejde er forbudt, men samtidig udvikler de rammer, vi sætter børnene i, sig mere og mere i retning af de styrings- og kontrolmekanismer vi finder på arbejdsmarkedet.

Kedsomhed, forstået som apatisk kedsomhed, det vil sige kedsomhed, du ikke kan gøre noget ved, medfører at du ikke lærer noget positivt. Det eneste, du lærer, er at kede dig og ikke at kunne gøre noget ved det.

Kedsomhed og depression

Apatisk kedsomhed er ikke det samme som depression. Men kedsomheden og depressionen har et fælles træk, glædesløsheden. Lad os gøre noget ved det. Lad os bringe mere leg, selvregulering og glæde ind børns og unges verden, ind i skoler og institutioner.