Tag: Vendelby

10 ting jeg lærte af valgkampen i Hjørring

 

Valgkampen er slut. Sandhedens time er kommet. Nu skal du høre, hvad jeg lærte af valgkampen. Min læring er opnået på den måde, at jeg har fulgt valgkampen tæt i medierne – radio, tv, trykte, på nettet og på de sociale medier. Jeg har også deltaget i fire velbesøgte møder med spidskandidaterne. Her er hvad jeg lærte.

1 – Alle venter på julemanden
Vi mangler penge og dem kan vi få gennem en udligningsreform. Hans Toft, der er konservativ borgmester i Gentofte, slår sig i sin valgkampagne for brystet med, at de har den bedste ældreservice, den bedste børnepasning, de mest tilfredse unge osv. Hans skal nok blive genvalgt. Tror du, at Hans og de andre privilligerede er villige til at dele med os? Tror du på julemanden? -det gør jeg ikke, men jeg tror på nisser- Eller tror du mere på evangelisten Mattæus ord om at de, der har, skal der gives….?

2 – Alle politikere er drevet af ædle motiver 
Alle de politikere, jeg har hørt, har travlt med at rose hinanden. De kæmper for demokratiet. De ofrer sig for vores allesammens fællesskab. Er der slet ikke nogen, der er drevet mindre ædle motiver – magt og personlig ære. Penge og givtige udvalgsposter. Er der ingen, der har hede drømme om at blive fuldtidspolitiker. Spændende om det ædleholder i morgen. Valgkampen er slut. Venter de lange knives nat?

3 – Friskolerne er meget bedre end folkeskolerne 
Der er engagement og fælleskab. Folk møder op og gør en indsats. Så dem kan alle vi andre og folkeskolen lære meget af. Mon nogen har tænkt den tanke, at det engagement man kan møde på private og frie skoler, netop skyldes, at de har autonomi. De er fri. De er ikke pålagt lange skoledage, central topstyring og new public management, som de offentlige skoler.
Når man siger A må man også sige B. Er politikerne også villige til at slippe folkeskolerne fri? Autonomi, muligheden for at kunne kontrollere sit eget arbejdsliv er en forudsætning for engagement og udvikling i skolen. Vil politikerne være med til at opfatte lærerne som frivillige og slippe dem fri.

4 – Skolecentrene skal opløses 
En skole skal hedde en skole og der skal være ledelse og bestyrelse på hvert enkelt undervisningssted. Det kommer til at koste penge, men dem er man villige til at finde. Gad vide om det også holder efter valget.

5- Der skal indgås en lokalaftale med lærerne 
Lærerne skal have en aftale og deres arbejdsvilkår skal reguleres på samme måder som andre faggruppers. I det hele taget skal lærerne mødes med respekt. Det de blev udsat for med lov 409 er urimeligt. Det vil topkandidaterne rette op på.

6- Der skal spares på konto 6
Der skal med andre ord fyres folk i DJØF laget og den øvrige forvaltning. Det må være konklusionen på alle de løfter i forhold til børn, unge og ældre politikerne har lagt frem. Det er ikke udtrykt eksplicit, men er den eneste mulighed -hvis man altså ikke tror på julemanden- for at finde penge til de mange gode initiativer, der blev lagt frem i valgkampen. Tror du på at politikerne kan matche administrationen og rense ud i de folk, der er dem nærmest? Tror du på julemanden?

7 – Vendelbohus skal dø en stille død
Vendelbohus skal drives af frivillige. De kan lære rigtig meget af et borgerhus i Lørslev og et kirkecenter i Sæsing, er retorikken. De to steder er der nogle håndfulde ildsjæle, der har taget nogle gode initiativer. På Vendelbohus er situuationen fundamentalt anderledes. Her er der mange hundrede frivillige fordelt på 19 foreninger.
Prøv at spørge Dana Cup eller Kvindernes Krisecenter, hvor meget ledelse og nursing håndteringen af store grupper af frivillige kræver. Det kræver meget mere end rengøring. Det kræver ledelse –ikke styring– men ledelse og professionel facilitering. Et eksempel fra min helt egen verden. I 2012, mens jeg var institutionsleder i kommunen, tog jeg i den egenskab initiativ til at etablere en socialøkonomisk virksomhed på Vendelbohus. Vi ville lave arbejdsmarkedsrehabilitering i lokalerne, der var velegnede til formålet. Jeg stak imidlertid hurtigt piben ind, da jeg erfarede, hvor mange interessenter, der var i den biks. De havde ingen ledelse og de havde hver deres privilegier. Hjørring Revyen stod eksempelvis selv for mad og drikke. Det er ikke nemt at drive cafe under de vilkår.
Hvis man vil have et forsamlingshus for hele kommunen på Vendelbohus, er man nødt til at afsætte resurser til ledelse og facilitering af de frivillige. Det kræver investering Hjørring by. Det kræver politisk mod. Har man det?

8 – Kommunalvalget er blevet et reality show
Det er amerikaniseret. Der er megen form og lidt indhold. Der er fuld gang i de sociale medier og de fleste topkandidater har fået produceret flotte, små professionelle film om fremtidens kommune. Jeg forstår på en film, at det handler om vores hverdag, det nære; men lige hvad det politiske projekt er, hvad vi skal stille op med den hverdag og den nærhed, er ikke blevet tydeligt for mig, trods de mange valgmøder jeg har deltaget i. Jeg har ikke fattet hvilken forskel, de vil gøre i denne fremtidens kommune.

9 – Der skal være mere af alting og alting skal være bedre
Derimod er der ikke noget, der skal være mindre af. Der er ingen enden på de gode gerninger, vi skal gøre i de næste fire år. Der skal prioriteres! Javel ja, men hvad skal ikke prioriteres? Hvad skal vi gøre mindre af? Det melder historien ikke noget om. Hvis vi skal gøre mere af noget, må det vel betyde at vi også skal gøre mindre af noget? Eller hva`? Det skal vi måske ikke – måske klarer udligningsreformen det for os?

10 – Hjørring by skal udsultes
Der tales meget om, hvordan man skal styrke de små samfund, de frie skoles skal nurses osv. Der tales om bosætning i de mindre byer, der også mangler asfalt på vejene. Det gør der nu også i Hjørring by. Her ligner vejene noget fra Budapest inden murens fald. Vi er i Hjørring kommune privilligerede; modsat mange andre af de nye kommuner har vi en egentlig centerby lige midt i kommunen.
Der mangler forståelse for at en styrkelse af Hjørring by vil være en fordel for alle i kommunen. Sognerådspolitikken lever i bedste velgående. Man kunne jo også give den en skalle og prioritere Vendelbohus. Vi vil gerne have bosætning. Og de unge vil altså bo i en by, hvor der er ungdomsmiljø. Det er Hjørring måske for lille til. Men der er ikke noget i vejen for at vi kan holde liv i vore videregående uddannelser, ved at unge tager toget fra Aalborg og herop, hvis vi altså har noget godt at tilbyde dem fx musik- og kunstmiljøer. Det første en togpassager, der oftest er ung, bliver mødt med, når han ankommer til Hjørring, er en tom og grå banegård. Start med at lave lidt sjov i gaden her. Gør banegården til et ungdomshus med fest farver, kunst og musik, brugerstyret cafe – så får du lyst til at besøge os og når du tager afsted får du lyst til at komme tilbage.Har du ikke stemt, kan du nå det endnu – Vaya Con Dios!

Vælgflæsk på Chic – fire socialdemokrater og en djøf’er

I går deltog jeg i et velbesøgt valgarrangement på Chic, arrangeret af 3F. Fem mand frem for Kjeld Torbjørn. Emnet var arbejdsmarkedspolitikken. God stemning. Hyggeligt. Først var der tre runder med emner, som 3F havde valgt, inden hatten gik rundt og der blev indsamlet spørgsmål.

For en som mig, hvis politiske kerne blev dannet for lang tid siden i tresserne, er det interessant at iagttage hvor enige og socialdemokratiske kandidaterne fremtræder på sådan et valgmøde. Godt at de havde valgplakater med, ellers ville det være svært at lytte sig til, hvem de repræsenterede. Jeg tager lige kandidaterne fra venstre mod højre – set fra mit perspektiv.

Socialdemokrat nummer 1, Per, er barn af en kasserer i Dansk Metal. Per er indvandret til Hjørring; han er udlært murer i Varde og var i kort tid medlem af en fagforening. Nu ejer han nogle virksomheder og går i den forbindelse ind for ordnede forhold, overenskomst. Per opstiller som borgmesterkandidat for de konservative.

Socialdemokrat nummer 2, Henrik, er hjemvendt hjørringdreng. Også han er vokset op i et socialdemokratisk miljø og skadet for livet af det. Jeg tror det var på Østre Ringvej. Henrik taler om menneskelighed og individuelle hensyn i forhold til mennesker på sygedagpenge. Når man lytter til Henrik, må man konstatere, at rygterne om højskolevenstres død er stærkt overdrevne. Henrik er Venstres borgmesterkandidat samt opstillet til folketinget.

Socialdemokrat nummer 3, Louise, Mor Danmark, eneste kvinde på scenen. Står i midten og hjælper til højre og venstre. Både Henrik og Per får om nødvendigt socialpædagogisk støtte. Louise optræder meget pragmatisk og samarbejdende. Louise er byrådsmedlem og opstillet for Enhedslisten.

Socialdemokrat nummer 4, Per Hyldig,  er uddannet flymekaniker og arbejder nu på et autoværksted. Per økonomiserer mere med ordene end de andre kandidater; men man er ikke i tvivl om, at Per ønsker at de mennesker, der hænger i udkanten af arbejdsmarkedet skal have en bedre og mere menneskelig behandling. Per er opstillet for Dansk Folkeparti.

Djøf’eren, Arne, er udlært tømrer, født i Hæstrup. Indtil for otte år siden var han falckredder. Siden da har Arne været borgmester. Ved sidste valg fik han mere end 10000  stemmer. Muligvis får han endnu flere næste gang og kan gå fra at være bykonge til at være bykejser, ligesom Lars Krarup i Herning. Arne taler om økonomi. Vi mangler tolv millioner her, putter 125 mio i kassen der og skal have flere penge i udligningsreformen osv. Arne forsvarer medarbejderne i virksomheden, undskyld kommunen. Det er en administrerende direktør, der taler. Arne er som den eneste politiker medlem af direktionen. Otte års skoling her går ikke umærket hen over en i øvrigt følsom og menneskelig politiker. Arne er socialdemokrat.

Jeg observerer megen enighed blandt kandidaterne. Arbejdsmarkedsreformerne er gået for langt i forhold til at kontrollere og presse borgerne – for eksempel de, der er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet og nu skal slæbes fra det ene uværdige afklaringsforløb til det andet. Kandidaterne giver udtryk for at ville tage dette forhold med til deres bagland. Spørgsmålet er så om landspolitikere som den Mette Frederiksen, der står bag de mest umenneskelige reformer, vil lytte til dem. Man kan tvivle på, at det er muligt at trænge igennem topstyringen.

De alternativt-radikale-folkeligtsociale-liberalt-borgerlige deltog ikke mødet. Jeg ved derfor ikke om de alternative er alternative, om de radikale er radikale, om de ultraliberale er liberale og  om folkesocialisterne er socialister eller bare folkelige. Eller er de også sådan en slags socialdemokrater? I så fald har socialdemokratismen,  med Thomas
Nielsen , sejret ad h… til – i det mindste på lokalt plan.

Jeg har en oplevelse af, at der er rigtig meget, der samler på tværs af partierne. Der er givetvis også meget, der skiller. Det kom ikke tydeligt frem på aftenens møde. Men det er vigtigt at tage forskellene med ind i stemmeboksen.

Under alle omstændigheder – husk at stemme. Jeg stemmer i morgen klokken 9.21 – på liberal socialist.

”Hellere brække en arm end flytte til Hjørring!”

Bosætning, bosætning og atter bosætning. Det er et af de store emner til kommunalvalget her i vandkanten. I hvert fald i vores kommune. Hvad får så folk til at flytte? Kulturtilbud? Et nyt teater et hold i superligaen? Er det et godt kommunalt brand? Nej, folk flytter ikke til en kommune. De flytter til et sted og de er flintrende ligeglade med hvilken kommune dette sted befinder sig i.  Folk flytter ikke efter kultur og branding. Hverdagen af meget større betydning.  Vi mennesker holder på samme måde som Dan Turell af hverdagen og det er muligheden for en god hverdag, der bestemmer, hvor vi bosætter os.

Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen har i en kronik i Jyllands Posten beskrevet, hvad dette gode hverdagsliv konkret betyder for tre segmenter af borgere.

De unge
De unge på 19-29 vil helst bo centralt i en stor by. Hvilken type bolig, man skal bo i er knap så vigtigt. Det afgørende er muligheden for et godt studie- og ungdomsmiljø. De unge vil vi have svært ved at tiltrække; men gode forbindelser med tog vil gøre det muligt at bo i en større by som Aalborg og studere her i byen. Unge pendlere kan sammen med nogle lidt ældre lokale studerende muliggøre opretholdelse og udvikling af uddannelser i vores lokalområde.

De voksne
For de voksne og produktive, typisk fra 30 år og opad, har tilbud til børn afgørende betydning. Gode skoler og daginstitutioner er afgørende for børnefamilier. Måske er det derfor ikke så tosset at smide et par hundrede millioner efter en ny skole i Vraa, for de her mennesker er ikke bange for transport. Det afgørende er god kvalitet i tilbuddene til børn og voksne. Hvis man vil tiltrække de produktive, er der ingen vej uden om at investere i børneområdet og det drejer sig mindst ligeså meget om driftsmidler som bygninger. Det er indholdet, der tæller. Sørg for et godt hverdagsliv for børn og deres forældre, så skal de nok komme hjem.

De gamle
Eller seniorerne, som vi lidt mere venligt bliver kaldt, er knap så afhængige af cafeer og natteliv. Det der tæller er mere naturen, gode indkøbsmuligheder og gode naboer, nærhed til familien samt kollektiv transport. Seniorer er svære at flytte; men de der flytter vil gerne bo centralt i en by eller i naturskønne omgivelser. For begge parter er muligheden for kollektiv transport vigtig. Så det var ikke en god ide at spare på busser i by og på land. Vil vi tiltrække denne type borgere er der ingen vej udenom gode busser på alle ugens dage. Nordjyske Jernbaner kører på skinner og har vist vejen.

Fakta
Overskriften er såmænd titlen på en film, som Statens Filmcentral distribuerede i 70’erne. Den handlede om de mennesker, der blev forflyttet til Hjørring blandt andet i forbindelse med udbygningen af Hærens Materielkommando. Materielkommandoen og sikkert også mange af medarbejderne er såmænd returneret til hovedstadsområdet her 40 år efter.

Stå sammen om skolen – på tværs af partierne

I aften er der vælgermøde om folkeskolen. Jeg synes, der er en positiv udvikling i gang i vores kommune. Mange gode kræfter på tværs af partierne slår et slag for skolen. Jeg ved godt, at vi har valgkamp og at folkeskolen er det emne flest vælgere synes er vigtigt.

Men jeg tror og håber, at der ikke kun er tale om valgflæsk. Det er min opfattelse, at en række lokale politikere er præget af en oprigtig interesse for vores folkeskole.

Det ser ud som om, der er et opgør mod new public management på vej. Ganske vist sniger der sig -af gammel vane ord- som styring ind. Jeg har hørt udtrykt, at vi skal have en ny styringsmodel. Det skal vi ikke. Skolen skal ikke styres, den skal ledes.

Det er meget positivt, at det kraftige fokus, der nu sættes på skolen, går på tværs af partierne. Der er toppolitikere fra højre til venstre, der udtrykker, at de både vil styrke det lokale engagement i skolerne med lokale ledelse og bestyrelse samtidig med at skolerne skal have mere frihed end i dag. Det er positivt at vore lokale politikere står sammen om folkeskolen. Jeg tror de gør hvad de kan for at alle vore børn kan lære godt og børn og personale kan trives godt i skolen. Jeg kunne ønske, at de der regerer landet på samme måde vil slå et slag for folkeskolen. For folkets skole er så vigtig en inkluderende og samlende institution, at den ikke skal gøres til en politisk kampplads.

Da jeg for kort tid siden skrev min lille bog om Folkets Skole – Vendelby 2027, skrev jeg om en revolution i november 2017, hvor byrådet i Vendelby lagde kursen for skolen om. Jeg skrev om et håb og en vision for skolen.

– —I de sidste mange år havde man ikke haft politiske drøftelser om formålet med skolen. Vigtige spørgsmål som: Hvad er meningen med skolen? Hvorfor holder vi skole? Hvad berettiger os til at eksistere? Hvad er vores vision med skolen? Hvorfor overhovedet? Byrådet besluttede at lave om på det og give plads til drømmene.

En skole for alle børn
Man drømte om en skole hvor alle børn havde mulighed for at lære på deres niveau. Alle børn skulle have de rigtige udfordringer balanceret så de ikke blev stressede og de heller ikke kom til at kede sig. Hvert eneste barn skulle føle sig inkluderet og føle, at det blev set som den, det er, som sig selv. Alle, ikke kun dem i midten men også talenterne og ”de sidste”. Man drømte om at se glade, selvregulerende og ansvarlige børn, der både lærer og trives godt på samme tid

De værdsatte forældrene
Det var politikernes overbevisning, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Det er en overbevisning, der er belæg for forskningsmæssigt. Forældrene ønsker det bedste, både hvad angår læring og hvad angår trivsel. De drømte om, at alle forældre følte sig hørt, set og forstået og på det grundlag ville støtte op om skolen.

Lærerne og pædagogerne
De er skolens kernetropper. Man drømte om at se frie, selvregulerende, glade og stolte professionelle med indre motivation som drivkraft. Derfor skulle de have selvbestemmelsen tilbage.

De ville ejerskab
En filosof spurgte engang, da han besøgte en skole: ”hvem ejer den her skole?” Han mente – ”hvem leder den? ” De drømte om at se en lokal skoleledelse, der brænder for deres sted, for deres personale, for deres forældre og ikke mindst for deres skoles elever. De drømte om at se en nærværende, fagligt kompetent og lokalt forankret skoleledelse.

Levede værdier
De drømte om at se værdierne dialog, tillid og arbejdsglæde praktiseret på alle niveauer af deres skole—-

Det handlede om et håb, jeg havde. Det håb hos mig er i den sidste tid blevet styrket. Jeg synes, der er grund til optimisme på vegne af børn, forældre, lærere – ja på vegne af  alle os borgere i Hjørring Kommune.

Drømmetid

“I have a dream!”

Sådan sagde Martin Luther King. Hans drøm tændte lys og håb i de underpriviligerede i det racistiske syden i USA for mange år siden. Drømmen var udgangspunkt for en radikal ændring af verdens stærkeste magt.

 

“If you can dream it, you can do it!”

Sådan sagde en anden berømt og super kreativ amerikaner, Walt Disney. Begge de to herrer skabte store resultater og i begge tilfælde startede det med en vision. Det startede med en drøm og denne drøm og mere til blev opfyldt.

 

Talen til nationen

Innovation og anden al anden positiv udvikling  starter ikke med et regneark. Nej, det starter med en ide, en vision eller en drøm. Den anden august havde jeg den store fornøjelse at få lov til at holde en reception for min nye bog om Folkets Skole – Vendelby 2027. Heri beskriver jeg hvordan vendelbygenserne i løbet af en tiårig periode fra 2017 til 2027 udviklede en skole, hvor alle børn trives godt samtidig med at de præsterer højt på det skolefaglige område. Også her startede startede det nye byråd, der blev valgt i november 2017, med at drømme. Nedenfor kan du læse noget af det, de drømte om dengang i november 2017.

En skole for alle børn
Man drømte om en skole hvor alle børn havde mulighed for at lære på deres niveau. Alle børn skulle have de rigtige udfordringer balanceret så de ikke blev stressede og de heller ikke kom til at kede sig. Hvert eneste barn skulle føle sig inkluderet og føle, at det blev set som den, det er, som sig selv. Alle, ikke kun dem i midten, men også talenterne og ”de sidste”. Man drømte om at se glade, selvregulerende og ansvarlige børn, der både lærer og trives godt på samme tid.

De værdsatte forældrene
Det var politikernes overbevisning, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Det er en overbevisning, der er belæg for forskningsmæssigt. Forældrene ønsker det bedste, både hvad angår læring og hvad angår trivsel. De drømte om, at alle forældre følte sig hørt, set og forstået og på det grundlag ville støtte op om skolen.

Lærerne og pædagogerne
De er skolens kernetropper. Politikerne i det nye byråd drømte om at se frie, selvregulerende, glade og stolte professionelle med indre motivation som drivkraft. Derfor skulle de have selvbestemmelsen tilbage.

De ville ejerskab 
En filosof spurgte engang, da han besøgte en skole: ”hvem ejer den her skole?” Han mente – ”hvem leder den? ” De drømte om at se en lokal skoleledelse, der brænder for deres sted, for deres personale, for deres forældre og ikke mindst for deres skoles elever. De drømte om at se en nærværende, fagligt kompetent og lokalt forankret skoleledelse.

Levede værdier
De drømte om at se værdierne dialog, tillid og arbejdsglæde praktiseret på alle niveauer af deres skole. De drømte om at se forældre, børn, ansatte og ledelse, der kommunikerede, lyttede, spurgte åbent, svarede imødekommende. De drømte om at se deres værdier levet ud i dagliglivet.

Livsduelighed
De drømte om at skabe en skole, der gjorde børnene livsduelige, så de kunne begå sig i fremtiden. Det betød at karakterstyrker hod børn og voksne blev prioriteret ligeså højt som karakterer.

Evidens
De drømte om en skole, der bygger på evidens. De ville sikre, at den nyeste pædagogiske, psykologiske og sociologiske forskning blev en integreret del af deres skole.

Kilde: Steffen Larsen. Folkets Skole – Vendelby 2027
Fotos: pixabay.com

Stemningen er høj herude og flagene vajer fra en -næsten- skyfri himmel

Flagene vajer fra en næsten skyfri himmel – også fairplayflaget

Sammen med et par hundrede fans bevægede jeg mig i dag til Vendsyssel Idrætscenter i Vraa. Her ligger  Vendelbys stolhed, Vendsyssel FF’s, træningscenter. Der var træningskamp mod Thisted. Det er en dag, hvor det er svært at bevare pessimismen. Der var endog store huller i skyerne, men ind imellem gik der en sky for solen. Det gjorde der også på banen i form af et par gedigne forsvarskiks. Men sådan skal det jo nok være, med to nye målmænd og et nyt midterforsvar. Der var mange nye, men der var stadig et flertal af gamle genstartere i startopstillingen. Af disse var det interessant at se at Rune Frantzen, der just har sagt nej tak til den anden VFF i Viborg, nu har fået mere ansvar og er forfremmet til anfører.

Når det med forsvarskiksene plus et par brændte kæmpechancer så er sagt, synes jeg, der ikke er ekspert, men kun almindelig tv-kommentator hjemme i sofaen, at det nye hold der lover godt for sæsonen. Der er masser af talent, fart og godt boldspil. Af de nye bed jeg især mærke i at Lucas Jensen på højrekanten og den hollandske midterforsvarer Dalian Mattsen  gjorde det godt. I første halvleg spillede Dalian sammen med Kasper Poulsen og i anden sammen med Benjamin Lund. De to unge målmænd fik en halvleg hver og begge gjorde det godt.

Det er første gang jeg er i Vraa og se fodbold og jeg kan godt forstå at VFF har valgt at lægge deres træningscenter her, i forbindelse med Idrætcenter Vendsyssel. Det ser ud til at være en velfungerende ramme med alle slags faciliteter ude og inde. Jeg ved af erfaring at man også spiser godt og sundt på centeret. Her er lækre og velindrettede værelser. Dem ser der ud til at blive flere af, for der er nybyggeri i gang. Flere værelser vil jeg tro.

Nu glæder jeg mig rigtig meget til sæsonstarten mod Fremad Amager den 30. juli på vores hjemmebane, som et stykke tid endnu hedder Bredbånd Nord Arena. Kanske den snart bliver omdøbt til Eniig Arena? Jeg tror såmænd at jeg vil have sæsonkort i år.

Undervejs i kampen drøftede jeg kampen og de nye spillere med flere eksperter på sidelinien, blandt andet et par ungersvende, begge blegansigter som jeg. En af disse bemærkede, at det da var fantastisk at VFF havde kunnet tiltrække så mange afrikanere. Det er da rigtig nok at der på et tidspunkt var fem spillere på banen af afrikansk herkomst. Måske er en enkelt eller to af disse fra Afrika. Christian Moses er i hvert fald. Moses Opondo er derimod fra Frederikshavn, hvor han har spillet for Bangsbo Freja, Damian Mattsen er som nævnt fra Holland, mens Emmanuel Ogude er københavner og just købt i B93.

ICV: Hjørnespark til os!

Hvorom alting er, ser det ud til at være et godt hold, de har sat sammen. Jeg glæder mig til sæsonen og til at indtage min faste plads på den billige langside.

– PS. Træningskampen endte 2-2 efter at Thisted havde været foran 2-0.

Old is cool

Steffen på Cafe Chic Oldschool

Is old cool? Det mener jeg da. En og anden vil måske mene, at det er jeg nødt til at mene pga af min fremskredne alder.

Nå, men jeg har skrevet en bog om, hvordan man i Vendelby i perioden fra 2017 til 2027 lagde kursen om og udviklede en skole, der satte globale spor. Bogen inddrager både den nyeste pædagogiske og psykologiske forskning og bygger på årtusindgammel viden.

Så ja, old is cool:  – Og det er ny forskningsbaseret viden også.

I min bog inddrager jeg begge dele. Allerede Aristoteles skrev for mere end 2400 år siden om, hvad der gør et menneske lykkeligt. Et menneske bliver ikke kun lykkeligt gennem incitamenter og behovstilfredsstillelse, men gennem at bruge sine styrker til at arbejde frem mod de seks dyder: visdom, mod, retfærdighed, trancendens, mådehold og medmenneskelighed.

Min bog Folkets Skole – Vendelby 2027 er udkommet i både en trykt udgave og som e-bog. Den kan købes på Saxo.com og hos din boghandler.

Der er fuld fart på i skolen og snart holder børn og voksne en velfortjent sommerferie. Når ferien er slut og vi trækker i arbejdstøjet igen, fejrer jeg udgivelsen af min bog med en reception på:

Cafe Chic Oldschool, Jernbanegade 3, Hjørring
onsdag den 2. august klokken 16.00-17.30.

Her er alle velkomne.  Læs mere om min bog her: https://www.steffenblarsen.dk/vendelby2027