Kategori: vendelby

Genopfind Hjørring Amt

Samarbejde i Vendsyssel og Hanherred

Skal vi kun have to administrative niveauer i Danmark, som nogen mener, burde man ved den sidste kommunalreform i 2007 ikke have nedlagt amterne, men i stedet delt dem op og genoprettet  de gamle amter, som man nedlagde i 1970. Vi ville så have haft 24 amter/ storkommuner, som hver for sig var store nok til at håndtere en række af de opgaver, som selv de nuværende sammenlagte kommuner er for små til at løse – regional udvikling, store dele af sygehusvæsnet, det specialiserede socialområde, forsyning, veje og så videre.

De allermest specialiserede opgaver, også på sundhedsområdet kunne for min skyld godt ligge i staten. Hvis jeg skal opereres i hjertet eller trænger til en gang hjernekirurgi, er det mig totalt ligegyldigt, om det finder sted i Aalborg Øst, Herning, Odense, Aarhus eller København. Denne del af sundhedsvæsenet er der god grund til at centralisere og styre centralt. Men den resterende del skal selvfølgelig ligge decentralt i vores land. Der skal stadig være et let tilgængeligt decentralt sundhedsvæsen. Desværre ser det ud til at gå den forkerte vej. De tilbageværende decentrale sygehuse fx her i Hjørring nedprioriteres på bekostning af supersygehusene.

Erhvervsområdet, eksempelvis udvikling af vore havne, ville også have godt af en lidt større storkommune. Det er svært at se logikken i at fire havne nordenfjords alle udbygges for milliardbeløb. Jojo, hver kommune skal selvfølgelig have sin del af kagen. Også erhvervsudviklingen i Nordjylland kalder på en større kommune.

Det specialiserede specialområde er et tredje eksempel, hvor en større kommune vil kunne løse næsten alle opgaver. Den nuværende kommunalstruktur betyder, at en stor del af disse opgaver sendes sydpå og dermed ud at kommunen, med tab af arbejdspladser til følge.

Set i bagklogskabens ulidelige lys burde folketinget have oprette cirka 25 store kommuner fordelt på hele landet også hovedstaden, hvor kommunalreformen aldrig blev gennemført. Det gjorde de ikke, men det skal vel ikke forhindre os heroppe i selv at gå i gang.

Der vil være mange og store udfordringer i forbindelse med opgaven. Hvordan sikrer vi for eksempel den fortsatte decentral demokratiske indflydelse?

Men alligevel Birgit Hansen, Arne Boelt, Karsten Nielsen. Michael Klitgaard og Mogens Gade tag lige og træk i arbejdstøjet og kom i gang med at genopfinde Hjørring Amt. I er velkomne til også at opfinde et nyt navn – Vendsyssel/ Hanherred Kommune? Nordenfjords Regionskommune? Lysets Land Kommune? Eller? Det finder I ud af ellers har I sikkert nogle brandingeksperter, der kan hjælpe jer.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Fake News? Fake JUL? Fake juletræ?

– Julen varer længe og koster mange penge

Der bygges op til Jul også her i Dejlige Hjørring. På min næsten daglige vandre-, iagttagelses- og indkøbstur i min mindst 775 årige hjemby, Hjørring, så jeg, at der bygges op til julen. Juletræet, der vistnok er det eneste af sin slags udover det, der efter sigende skulle stå i Beijing er under construction. Det er et Fake juletræ, konstrueret af 112 procent plastik. Men det kan nogle tricks, som et godt gammeldags granduftende juletræ ikke kan. Det kan synge og spille og hvis man er rigtig heldig, kan man få et kys, hvis man befinder sig inde midt i træet sammen med en sød dame; eller en sød herre, hvis man skulle foretrække det.

Fake-juletræet har desuden den fordel, at det ikke drysser. Det er en kæmpe fordel. Tænk på, at træet skal holde sig helt til Juleaften om 7 uger. Det er der ingen ægte juletræer, der kan.

Således inspireret af juletræsopbygningen, blev jeg opmærksom på, at julen både varer længe og koster mange penge. Der er hængt belysning op. Det tændes vist ikke før den 9. november, så vi sparer da i det mindste en smule på strømmen. Jojo, vi går skam også ind for det grønne her i vores Dejlige Hjørring. Der er jo også tale om en LED belysning; så den er jo ganske billig og energivenlig i drift. Samtidig kan julebelysningen lyse op i den kolde og mørke tid. Det er faktisk rigtig rart.

På min vandring i byen har jeg set et utal af nordiske nisser. Både i butikkerne og  i vores indkøbscenter, Metropol. Vi har skam en Metropol, men dog ingen metro -endnu. For os pensionister og andre mindrebemidlede har Røde Kors’ genbrugsbutik oprettet en større juleudstilling med to reoler og tre borde, alle tæt befolkede med nisser. Jeg så ingen spor af ham hvis fødsel vi, så vidt jeg husker, fejrer i julen. Han må vente til juleaften og de øvrige juledage, hvis han kan finde plads imellem julefrokoster og gaver.

Julen varer længe og koster mange penge. Jeg tror imidlertid ikke, at den varer helt til påske som i gamle dage. For vi skal jo have købt både nytårskrudt, smoking og fastelavnskostumer inden da. Hvad angår pengene er der da heldigvis muligheder for os sparsommelige. Udover nævnte genbrugsbutik har vi fået både Black Friday, Cyper Monday og den slags. Så får vi mulighed for at købe meget mere meget billigere.

Glædelig JUL!

Fra Røde Kors Genbrug
Leif Davidsen kommer
Og der bliver Jul på Slottet allerede i november
Comkeen vil fortælle drengene om Roblox
Nisser på toilettet
Fed hat ikke? – kun 495,-

Styr driften

Alle ved, at det kan være svært at styre driften. I syvogtredive år var jeg ansat, om ikke i hendes majestæts tjeneste, så i hvert fald i det offentlige; mest i stat og amt, men hen imod slutningen også nogle få år i den ny Hjørring Kommune. I alle årene lærte vi, ja, vi fik tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt det er at skelne mellem anlæg og drift.

Min lille verden er Hjørring og Hjørring Kommune. Her fra min lille udkigspost er det om ikke sjovt, så i hvert fald interessant, at iagttage hvordan tingene gentager sig. Det samme mønster gentager sig igen og igen. Det er måske en sur gammel pensionists lod at iagttage verden på den måde.

Det jeg ser i min by Hjørring er, at det går rigtig fremragende på anlægssiden, mens det kniber en hel del med at få styr på driften.

Vandlegeplads uden vand
I forbindelse med mine daglige byvandringer har jeg kunne iagttage et få år gammelt prestigeprojekt – en højprofileret vandlegeplads i Folkets Park. Legepladsen etableret samtidig med det store separatkloakeringsprojekt, der er i gang, blandt andet i min egen beskedne forhave.

Denne fine legeplads er ude af drift. Den har været tørlagt hele sommeren. Hele den samlede danske sommer. Den sommer der har været den varmeste i mands, kvindes og børns minde. Her ville det da være fantastisk, at de børn, der ikke er med deres forældre i de endnu varmere lande, kunne pladre med vand i den danske sommer.

Jeg har i de sidste tre måneder undret mig over, at der ikke var børn på legepladsen og har derfor checket, om der var vand i hanerne. Det var der ikke. Først tænkte jeg, om det måske skyldtes at ham, der skulle lukke op for vandet var på ferie, men jeg tror ikke, at det er årsagen, for i denne uge kunne jeg se, at de flotte hække, der efter engelsk forbillede var etableret omkring pladsen, nu er væk. Måske for at spare på hækklipperiet? Hvem ved? Jeg ved det i hvert fald ikke.

Cykelmotorvej uden tæller
På samme måde blev der for nogle år siden etableret en såkaldt cykelmotorvej fra Bagterpvej og Ulvegravene igennem Folkeparken helt ind til centrum. Det fine projekt med lys om natten osv, blev delvis betalt af staten. Også her er det driften, det kniber med. Cykelstien bliver ikke vedligeholdt og fejet og det fine tælleapparat, der skal tælle hvor mange cyklister, der kører forbi, er bestandig ude af drift.

Cykelstier uden asfalt
I mit nabolag er der på Frilandsvej opsat et fint skilt: UCN 1,1 km – på cykel forstås! For tiden kan ruten slet ikke passeres på cykel på grund af det store projekt med separatkloakering, men det går vist over i uge otteogfyrre.

Nå, men når man så kommer til den bette bro ved Meny – den fremtidige Østbanegård er der meterstore huller i asfalten. Igen er det driften, det kniber med. Det kunne måske være en rigtig god ide at vedligeholde det man har, inden man etablerer nyt. Eller hvad?

Teater uden indhold?
Disse tre eksempler -og der er flere- giver anledning til bekymring over det indtil videre største prestigeprojekt i vores kommune. Vores nye Vendsyssel Teater. Insprireret af intet mindre end The Globe Theater. Bygget til en pris af 175 mio.  Jo, på anlægssiden går det godt.

Hvordan det går med driften ved jeg ikke; men et kvalificeret gæt er, at der er problemer. Vi skatteborgere giver et tilskud på 500 gode danske kroner pr billet. Man kan komme gratis med tog fra Aalborg, Skagen og Frederikshavn, mens det ikke muligt at tage bussen i teatret i weekenden fra Taars, Lønstrup og Bagterp. Vi har en flot ny busstation, men ingen busser. Den er ligesom banegården tømt for indhold.

Tilbage til det nyeste af vore teatre. Gad vist om det vil gå på samme måde som med byens gamle teater, Vendelbohus. Her blev den gamle teatersal renoveret af gammel Hjørring Kommune, så den fremstår flot og smuk. Men nu ser det ud til at denne sal skal dø en ikke stille død på grund af manglende driftsmidler.

Igen er det driften, det er galt med. Med hensyn til prestigeteatret tænker jeg, at det vil være vanskeligt at opretholde det nuværende driftsniveau. Kan en teatercafe i sådan et fint hus rende rundt, når hverdagen indfinder sig? Det kunne ikke lade sig gøre i Aalborg. Kan det i Hjørring? Har vi fortsat råd til at have &, dramaturger, teknikere, PR folk, direktør og jeg ved ikke hvad ansat i det nuværende omfang? Jeg spørger. Svarene må vi vente lidt på.

Nutidens teater
Jeg er en sur gammel mand – jeg ved det. Trods det vil jeg forsøge mig et positivt budskab, et lys i det driftsmæssige mørke. Stadion er nutidens teater. Drømmenes teater. Mennesker kommer på stadion, hvis de føler sig berørt og underholdt. Det er ikke nødvendigt med tilskud til billetterne for at hente femsekstusinde mennesker fra alle sociale lag ind på stadion i vores lille by. Den form for teater, synes jeg, at vi kan være stolte af. Byrådet har just bevilliget godt 17 mio til anlæg på vores stadion. Det kan man have mange synspunkter på. Mit eget er, at det er en god ide. Jeg tror heller ikke, at der er grund til at bekymre sig om driften, for der vil blive en helt pæn lejeindtægt. Men trods alt – det er svært at spå. Især om fremtiden.

foto: pixabay.com

HÅB – OK 18 og lærernes arbejdstid

Håbet er lysegrønt og udgør the rainbows of the mind, som den amerikanske psykolog Snyder skriver i en berømt artikel. Og ovenover indgangen til helvede skulle der efter sigende stå her lades alt håb ude.

For nogle dage siden udsatte Anders Bondo mig for en gevaldig rutsjetur. Ved middagstid stod han stolt og lettet frem sammen med Michael Ziegler frem og fortalte, at der var indgået en aftale om lærernes arbejdstid. Jeg blev rigtig glad, for selvom jeg er blevet emeritus, har jeg altid elsket skolen fra jeg trådte ind i den i 1960 til jeg forlod den i 2013. En god skole betyder meget for mig og for fleste andre danskere. Vi er fælles om at ønske en god skole for vore børn – og lærere, der trives er en forudsætning for det.

Klokken cirka 16 samme bededag, læste jeg så nyheden om at der ikke var indgået en aftale om den famøse arbejdstid. Jeg blev simpelthen så skuffet og negativ. Det her må blive Bondos endeligt, et svigt, en fejl og mange andre negative følelser kom frem i mig. Jeg var skuffet og vred. Jeg var klar til kamp og jeg fik tunnelsyn, som man gør når man er kampklar. Jeg tror at jeg deler gennemløbet af dette følelsesregister med mange, både lærere og andre.

Nu har jeg sovet på det nogle gange, mit tunnelsyn har forladt mig. Jeg kan igen betragte verden i widescreen og har fået en lille smule øjne i nakken. Kort sagt min positivitet og kreativitet er så småt vendt tilbage. Nu tænker jeg, at det her er lige hvad alle skolens interessenter har brug for. Der er brug for en ny start, der åbner op for nye muligheder.

Hvis der var indgået en aftale om ugentlig, kvartalsvis eller halvårlig optælling af arbejdstiden, ville det så skabe mere trivsel blandt lærerne og derned blandt deres elever? Det tror jeg såmænd ikke det ville. Det ville være mere af det samme, mere styring, flere regler, mere kikkertsyn, flere fjendebilleder og flere negative følelser. Vi kan vist godt blive enige om at sådan nogle følelser ikke øger hverken trivsel eller produktion i skolen.

Løsningen ligger ikke i mere bureaukratisk belønning, styring og kvartalsvis optælling. Der er brug for noget helt andet. Mennesker er selvregulerende organismer og øgede muligheder for selvregulering forbedrer motivation og trivsel blandt mennesker, også blandt lærere. Autonomi, forbundethed og kompetence er tre grundlæggende psykologiske behov. Forbedring af mulighederne for at tilgodese disse behov vil være godt for både børn og voksne i skolen.

Der er brug for en ny start, som det så smukt er blevet sagt. Der er brug for samtale og dialog. Der er brug for nye og kreative løsninger på skolens og lærernes udfordringer. Efter at mit tunnelsyn har forladt mig er jeg kommet i tanke om at Anders Bondo faktisk i sin eufori sagde, at når to mennesker, som ham og Ziegler sidder helt alene en mørk nat, hvor alle muligheder er udtømt, så kan det åbne op for kreativiteten. Det synes jeg faktisk er ret sejt og måske kan Anders og Michael være rollemodeller for en måde at holde skole på, hvor kampen erstattes af kreativitet, fællesskab og partnerskab.

Det håber jeg….

foto: Palle W. Nielsen

Du kan – DUKAN

Første gang jeg så den her bog for tre et halvt år siden, da min kone lige havde købt den, troede jeg, at det var endnu en selvhjælpsbog. DU KAN – sådan noget ala yes, you can. Det var det ikke. Jo, på en måde var det jo, for det var en bog, der ud over at blive solgt i store oplag,  havde til mål at hjælpe folk med at tabe sig. Det virker godt for nogen. Det gjorde det også for min Inger og mig. Vi smed sådan sammenlagt en snes kilo og jeg selv kom i det nærmeste, jeg har været i kampform i mange år – 80 kilo. Det synes jeg er ok for en gammel gut som mig, selvom jeg naturligt er mellemvægter og i mine unge dage vejede midt i 70’erne. Men 80-82 er ok for en, der står lige foran målstregen til folkepension, skulle jeg mene. Det er jo også sådan at en moderat overvægt forlænger livet, har jeg hørt og det holder jeg mig til. Jeg er i hvert fald totalt overbevist om, at det giver bedre livskvalitet, bedre humør og en masse andet positivt – som bekendt er der evidens for, at et positivt livssyn forlænger livet med i gennemsnit knap og nap ti år – jeg gentager 10 år.

Men nu er den gal igen. Vægten siger 92 kilo, sværvægt. Det er vel nok lige rigeligt for en splejs som mig, skulle jeg  mene. Det har taget mig godt tre år at nå frem til punkt, jeg startede fra. Næsten da, for jeg var da oppe på fireoghalvfems der for tre år siden; men jeg kan jo godt se, at med den fart jeg havde på ville målet snart være nået, hvis jeg ikke greb ind. Så det bestemte jeg mig til at gøre.

Jeg havde arbejdet hårdt på at opnå min gamle form – pæreform. Det er jo desværre sådan, at vi det evolutionært ligger i vore gener, fra vores tid på savannen, at vi skal have depoterne fyldt op, helst med sukker og fedt. Det har jeg også forsøgt på. Jeg har lejlighedsvis indtaget basser med min gode ven Palle og jeg elsker en god frokost, gerne med øl og snaps. Når det så bliver suppleret med god rødvin, gerne pinot noir, ryger kiloene stille og roligt på. Det gjorde de også hos mig.

Nu stopper det! Det kan ikke fortsætte. Jeg sætter hælen i. Og hvordan gør jeg så det? Tilbuddene er mange især her ovenpå julefrokosterne. Ikke kun skyr er på tilbud. Der er individuelle januartilbud hos Fitness.dk, Fitness World og hvad de nu hedder. Kommunen støtter op om et højprofileret projekt, Vendsyssel på Vægten. Her er tabet kilo gjort til en holdsport. Tilbuddene er mange. Hvad skal man vælge?

Jeg holder mig til DU KAN. Hvorfor så det? Den gode læge og bestsellerforfatter Pierre Dukan er smidt ud af den franske lægeforening og hans kur er noget anderledes end andres. Du skal spise masser af protein og du skal motionere primært ved at gå. Du behøver ikke sulte, bare det er proteiner, du indtager. Jeg dur simpelthen ikke til at sulte, ligesom det er min erfaring, at jeg bliver voldsomt sulten af at dyrke motion. At så tillige er en kreativ sjæl, der godt kan lide at gøre tingene på min egen måde, tæller også med. Jeg er lidt af en mismatcher. Yderligere er det sådan, at jeg det har virket før for mig og for Inger. Hvorfor lave om på noget, der virker. Det her bliver min måde at gøre tingene på.

Jeg håber nu, at jeg om et halvt år kan sige – jeg ku’, Dukan!

Nu som YouTuber

Jeg er begyndt som YouTuber :- ) Foreløbig har jeg to kanaler:

steffenblarsen, hvor jeg kommenterer på hele verden i små dogmefil
– Så det …..
Her vi jeg selvfølgelig gerne have mange følgere, for jeg har noget vigtigt at sige! – synes jeg….. 😉

Og så har jeg en bette kanal Life of SteffenB.
Her fortæller jeg om mit liv til primært 5 modtagere: Buster, Wilhelm, Nikoline, Salomon og Viktoria – mine børnebørn.
Life of SteffenB er rettet mod denne fembande, men du er velkommen til at kigge med.

Det er dogmefilm – som 64 årig er man vel ikke digital indfødt, vel.

 

10 ting jeg lærte af valgkampen i Hjørring

 

Valgkampen er slut. Sandhedens time er kommet. Nu skal du høre, hvad jeg lærte af valgkampen. Min læring er opnået på den måde, at jeg har fulgt valgkampen tæt i medierne – radio, tv, trykte, på nettet og på de sociale medier. Jeg har også deltaget i fire velbesøgte møder med spidskandidaterne. Her er hvad jeg lærte.

1 – Alle venter på julemanden
Vi mangler penge og dem kan vi få gennem en udligningsreform. Hans Toft, der er konservativ borgmester i Gentofte, slår sig i sin valgkampagne for brystet med, at de har den bedste ældreservice, den bedste børnepasning, de mest tilfredse unge osv. Hans skal nok blive genvalgt. Tror du, at Hans og de andre privilligerede er villige til at dele med os? Tror du på julemanden? -det gør jeg ikke, men jeg tror på nisser- Eller tror du mere på evangelisten Mattæus ord om at de, der har, skal der gives….?

2 – Alle politikere er drevet af ædle motiver 
Alle de politikere, jeg har hørt, har travlt med at rose hinanden. De kæmper for demokratiet. De ofrer sig for vores allesammens fællesskab. Er der slet ikke nogen, der er drevet mindre ædle motiver – magt og personlig ære. Penge og givtige udvalgsposter. Er der ingen, der har hede drømme om at blive fuldtidspolitiker. Spændende om det ædleholder i morgen. Valgkampen er slut. Venter de lange knives nat?

3 – Friskolerne er meget bedre end folkeskolerne 
Der er engagement og fælleskab. Folk møder op og gør en indsats. Så dem kan alle vi andre og folkeskolen lære meget af. Mon nogen har tænkt den tanke, at det engagement man kan møde på private og frie skoler, netop skyldes, at de har autonomi. De er fri. De er ikke pålagt lange skoledage, central topstyring og new public management, som de offentlige skoler.
Når man siger A må man også sige B. Er politikerne også villige til at slippe folkeskolerne fri? Autonomi, muligheden for at kunne kontrollere sit eget arbejdsliv er en forudsætning for engagement og udvikling i skolen. Vil politikerne være med til at opfatte lærerne som frivillige og slippe dem fri.

4 – Skolecentrene skal opløses 
En skole skal hedde en skole og der skal være ledelse og bestyrelse på hvert enkelt undervisningssted. Det kommer til at koste penge, men dem er man villige til at finde. Gad vide om det også holder efter valget.

5- Der skal indgås en lokalaftale med lærerne 
Lærerne skal have en aftale og deres arbejdsvilkår skal reguleres på samme måder som andre faggruppers. I det hele taget skal lærerne mødes med respekt. Det de blev udsat for med lov 409 er urimeligt. Det vil topkandidaterne rette op på.

6- Der skal spares på konto 6
Der skal med andre ord fyres folk i DJØF laget og den øvrige forvaltning. Det må være konklusionen på alle de løfter i forhold til børn, unge og ældre politikerne har lagt frem. Det er ikke udtrykt eksplicit, men er den eneste mulighed -hvis man altså ikke tror på julemanden- for at finde penge til de mange gode initiativer, der blev lagt frem i valgkampen. Tror du på at politikerne kan matche administrationen og rense ud i de folk, der er dem nærmest? Tror du på julemanden?

7 – Vendelbohus skal dø en stille død
Vendelbohus skal drives af frivillige. De kan lære rigtig meget af et borgerhus i Lørslev og et kirkecenter i Sæsing, er retorikken. De to steder er der nogle håndfulde ildsjæle, der har taget nogle gode initiativer. På Vendelbohus er situuationen fundamentalt anderledes. Her er der mange hundrede frivillige fordelt på 19 foreninger.
Prøv at spørge Dana Cup eller Kvindernes Krisecenter, hvor meget ledelse og nursing håndteringen af store grupper af frivillige kræver. Det kræver meget mere end rengøring. Det kræver ledelseikke styring– men ledelse og professionel facilitering. Et eksempel fra min helt egen verden. I 2012, mens jeg var institutionsleder i kommunen, tog jeg i den egenskab initiativ til at etablere en socialøkonomisk virksomhed på Vendelbohus. Vi ville lave arbejdsmarkedsrehabilitering i lokalerne, der var velegnede til formålet. Jeg stak imidlertid hurtigt piben ind, da jeg erfarede, hvor mange interessenter, der var i den biks. De havde ingen ledelse og de havde hver deres privilegier. Hjørring Revyen stod eksempelvis selv for mad og drikke. Det er ikke nemt at drive cafe under de vilkår.
Hvis man vil have et forsamlingshus for hele kommunen på Vendelbohus, er man nødt til at afsætte resurser til ledelse og facilitering af de frivillige. Det kræver investering Hjørring by. Det kræver politisk mod. Har man det?

8 – Kommunalvalget er blevet et reality show
Det er amerikaniseret. Der er megen form og lidt indhold. Der er fuld gang i de sociale medier og de fleste topkandidater har fået produceret flotte, små professionelle film om fremtidens kommune. Jeg forstår på en film, at det handler om vores hverdag, det nære; men lige hvad det politiske projekt er, hvad vi skal stille op med den hverdag og den nærhed, er ikke blevet tydeligt for mig, trods de mange valgmøder jeg har deltaget i. Jeg har ikke fattet hvilken forskel, de vil gøre i denne fremtidens kommune.

9 – Der skal være mere af alting og alting skal være bedre
Derimod er der ikke noget, der skal være mindre af. Der er ingen enden på de gode gerninger, vi skal gøre i de næste fire år. Der skal prioriteres! Javel ja, men hvad skal ikke prioriteres? Hvad skal vi gøre mindre af? Det melder historien ikke noget om. Hvis vi skal gøre mere af noget, må det vel betyde at vi også skal gøre mindre af noget? Eller hva`? Det skal vi måske ikke – måske klarer udligningsreformen det for os?

10 – Hjørring by skal udsultes
Der tales meget om, hvordan man skal styrke de små samfund, de frie skoles skal nurses osv. Der tales om bosætning i de mindre byer, der også mangler asfalt på vejene. Det gør der nu også i Hjørring by. Her ligner vejene noget fra Budapest inden murens fald. Vi er i Hjørring kommune privilligerede; modsat mange andre af de nye kommuner har vi en egentlig centerby lige midt i kommunen.
Der mangler forståelse for at en styrkelse af Hjørring by vil være en fordel for alle i kommunen. Sognerådspolitikken lever i bedste velgående. Man kunne jo også give den en skalle og prioritere Vendelbohus. Vi vil gerne have bosætning. Og de unge vil altså bo i en by, hvor der er ungdomsmiljø. Det er Hjørring måske for lille til. Men der er ikke noget i vejen for at vi kan holde liv i vore videregående uddannelser, ved at unge tager toget fra Aalborg og herop, hvis vi altså har noget godt at tilbyde dem fx musik- og kunstmiljøer. Det første en togpassager, der oftest er ung, bliver mødt med, når han ankommer til Hjørring, er en tom og grå banegård. Start med at lave lidt sjov i gaden her. Gør banegården til et ungdomshus med fest farver, kunst og musik, brugerstyret cafe – så får du lyst til at besøge os og når du tager afsted får du lyst til at komme tilbage.Har du ikke stemt, kan du nå det endnu – Vaya Con Dios!