Kategori: I øvrigt mener jeg….

Fjendebilleder fortæller os hvem vi er

Vælg dine fjendebilleder med omhu, for de fortæller, hvem du er. Det gælder på det individuelle som på samfundsplan. Hvad er det for fjender vi vil definer os i forhold til?  – Thrump, Kim Jong-un, Nethanyahu, kvoteflygtninge, somaliere, dovne Robert, kapitalister og imperialister? Valgmulighederne er uendelige. Ikke desto mindre er det nødvendigt at træffe et valg, for fjendskabet definerer, hvem vi er.

Et samfund, der ikke har fjender er ikke et samfund uden fjendebilleder, men et samfund på jagt efter fjender. Nogenlunde sådan har den tyske sociolog Ulrich Beck udtrykt det. Fjendebilleder og fjendskab er så nødvendigt, at vi og vores samfund vil gå til grunde uden fjender og ikke på grund af fjender. Fjender er nødvendige for vores identitet både som mennesker og som samfund, for det er ikke vennerne, vi definerer os i forhold til. Det er ikke vennerne, der lærer os, hvem vi er. Næh, vi definerer vores identitet i forhold til vores fjender. Så man kan med en vis ret sige, at vores fjende er vores bedste ven.

Prøv at se, hvordan Norhahl Grieg i sit digt ”Kringsat av fiender” fra 1936 i de sidste vers definerede sig:

Ædelt er mennesket,
jorden er rig!
Findes her nød og sult,
skyldes det svig.
Knus det! I livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
ejes af alle.

Dette er løftet vort
fra bror og til bror:
vi vil bli gode mod
menneskenes jord.
Vi vil ta vare på
skønheden, varmen –
som om vi bar et barn
varsomt på armen!

Ingen er i tvivl om, hvem fjenden er og hvad Nordahl Grieg står for.

Vælg dine fjender med omhu. Og med Matthæus – elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer… Gør det af næstekærlige grunde og også for din egen skyld. For fjendskabet fortæller dig, hvem du er.

God søndag og god jul når du når til det.

Foto: Pixabay.com – af en eller anden grund kom jeg til at tænke på denne herre i forbindelse med fjendskab.

Jeg har lavet en lille screenrecording om emnet:
Tænkepause om fjendskab – Så det …. Klik for at se den.

Nu som YouTuber

Jeg er begyndt som YouTuber :- ) Foreløbig har jeg to kanaler:

steffenblarsen, hvor jeg kommenterer på hele verden i små dogmefil
– Så det …..
Her vi jeg selvfølgelig gerne have mange følgere, for jeg har noget vigtigt at sige! – synes jeg….. 😉

Og så har jeg en bette kanal Life of SteffenB.
Her fortæller jeg om mit liv til primært 5 modtagere: Buster, Wilhelm, Nikoline, Salomon og Viktoria – mine børnebørn.
Life of SteffenB er rettet mod denne fembande, men du er velkommen til at kigge med.

Det er dogmefilm – som 64 årig er man vel ikke digital indfødt, vel.

 

Bredde 57°26 56.057 Nord – Længde 9°46 27.128 Øst

Der står Rubjerg Knude Fyr og der skal det blive stående!

Denne 4 stjernede turistattraktion, der indgyder os ærefrygt -både os taknemmelige- og alle I andre, er i fare for at falde i vandet. Kysten bliver spist op hurtigere end nogen har forestillet sig. Der er lige investeret et større beløb i at få fyret stivet af og gjort tilgængeligt for publikum. Men det holder ikke så længe, som man havde forestillet sig. Naturen går sin gang – nogen gange hurtigere end planlæggerne kan forestille sig.

Knuden og fyret er en kæmpe attraktion, der genererer masser af turistindtægter. Dem vil vi gerne beholde. Derfor har der været tanker om at flytte fyret længere ind i landet; men den løsning ligger ikke godt i maven for mig.   For der vil være noget uægte over et flyttet fyr. Det vil ikke være autentisk. Og det vil også være en stakket frist, for naturen har det jo med at opføre sig anderledes end planlæggerne tror.

Jeg sad derfor og fintænkte over om det ville være en god ide at lade det stå hvor det står. Teknologien er til rådighed for at opbygge et fundament. Spørg bare Vestas, Siemens og de andre, der banker vindmøller ned i havets bund. Det vil jeg hjem og skive om, tænkte jeg og bladrede videre i lørdagsavisen for at opdage, at det havde den radikale spidskandidat Lene Bjørn Sørensen allerede gjort. Det bliver ideen såmænd ikke ringere af.

Jeg tænker, at et projekt med det formål vil være en vældig innovativ saltvandsindsprøjtning til turisterhvervet og vil kunne vende en tabersag til at blive en vindersag. Mulighederne er mange og ideerne står i kø hos mig og sikkert også hos mange andre.

Billedet af fyret, der står ude midt i vandet vil være en fantastisk illustration af erosionen ved vestkysten og naturens kraft. Det er med at komme i gang med at forene alle gode kræfter om at udvikle og implementere en redningsplan for fyret på det nuværende sted. Det bør kunne forene mange interessenter – Naturfredningsforeningen, Visit Nordjylland, Kommunerne, Vækstfonden, Regeringen og andre.

Når fyret kommer til at ligge ude i vandet, skal man selvfølgelig kunne komme derud. Man kunne bygge en bro, en mole eller sejle derud med små både. Eller hvad med at lave Nordjyllands første skilift med mulighed for at hoppe på i Lønstrup og suse hen over klitterne og se på havet og på landskabet inden man slutter ude på den platform fyret står på og fra det perspektiv betragte hav, strand og klitter. Der skal selvfølgelig også  være museum og restaurant knyttet til enten ude i vandet og/ eller i klitten. Det kunne eventuelt graves ned. Så kunne man tage turen tilbage fra fyret i til land gennem en undervandsfodgængertunnel og hilse på et par fisk på vejen ind.

Skiliften skal selvfølgelig drives af grøn energi fra bølger, sol og vind. Turen banegården i Hjørring til Lønstrup vil kunne foregå med førerløse elbiler i kabineliftstørrelsen, for det fører måske nok for vidt at lade liften starte i Hjørring.

Det bliver stort og sikker også dyrt. Men når det er muligt at skaffe små 200 mio til et nyt teater i Hjørring, må det også kunne lade sig gøre at finde nogle hundrede millioner til en investering i et innovativt Rubjerg Knude Fyr projekt, der tilgodeser både natur og erhverv.

Lad os forene kræfterne. Lad os se og komme i gang.

Foto: pixabay.com

”Hellere brække en arm end flytte til Hjørring!”

Bosætning, bosætning og atter bosætning. Det er et af de store emner til kommunalvalget her i vandkanten. I hvert fald i vores kommune. Hvad får så folk til at flytte? Kulturtilbud? Et nyt teater et hold i superligaen? Er det et godt kommunalt brand? Nej, folk flytter ikke til en kommune. De flytter til et sted og de er flintrende ligeglade med hvilken kommune dette sted befinder sig i.  Folk flytter ikke efter kultur og branding. Hverdagen af meget større betydning.  Vi mennesker holder på samme måde som Dan Turell af hverdagen og det er muligheden for en god hverdag, der bestemmer, hvor vi bosætter os.

Fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen har i en kronik i Jyllands Posten beskrevet, hvad dette gode hverdagsliv konkret betyder for tre segmenter af borgere.

De unge
De unge på 19-29 vil helst bo centralt i en stor by. Hvilken type bolig, man skal bo i er knap så vigtigt. Det afgørende er muligheden for et godt studie- og ungdomsmiljø. De unge vil vi have svært ved at tiltrække; men gode forbindelser med tog vil gøre det muligt at bo i en større by som Aalborg og studere her i byen. Unge pendlere kan sammen med nogle lidt ældre lokale studerende muliggøre opretholdelse og udvikling af uddannelser i vores lokalområde.

De voksne
For de voksne og produktive, typisk fra 30 år og opad, har tilbud til børn afgørende betydning. Gode skoler og daginstitutioner er afgørende for børnefamilier. Måske er det derfor ikke så tosset at smide et par hundrede millioner efter en ny skole i Vraa, for de her mennesker er ikke bange for transport. Det afgørende er god kvalitet i tilbuddene til børn og voksne. Hvis man vil tiltrække de produktive, er der ingen vej uden om at investere i børneområdet og det drejer sig mindst ligeså meget om driftsmidler som bygninger. Det er indholdet, der tæller. Sørg for et godt hverdagsliv for børn og deres forældre, så skal de nok komme hjem.

De gamle
Eller seniorerne, som vi lidt mere venligt bliver kaldt, er knap så afhængige af cafeer og natteliv. Det der tæller er mere naturen, gode indkøbsmuligheder og gode naboer, nærhed til familien samt kollektiv transport. Seniorer er svære at flytte; men de der flytter vil gerne bo centralt i en by eller i naturskønne omgivelser. For begge parter er muligheden for kollektiv transport vigtig. Så det var ikke en god ide at spare på busser i by og på land. Vil vi tiltrække denne type borgere er der ingen vej udenom gode busser på alle ugens dage. Nordjyske Jernbaner kører på skinner og har vist vejen.

Fakta
Overskriften er såmænd titlen på en film, som Statens Filmcentral distribuerede i 70’erne. Den handlede om de mennesker, der blev forflyttet til Hjørring blandt andet i forbindelse med udbygningen af Hærens Materielkommando. Materielkommandoen og sikkert også mange af medarbejderne er såmænd returneret til hovedstadsområdet her 40 år efter.

Kommunalvalget – demokratiet lever

Mange tak til Lene, Louise, Mette, Arne, Per M, Michael, Jørgen, Per F, Henrik, Morten & alle de andre kandidater. Og tak til Thomas og hans folk  fra den danske bank og de 150 fremmødte på Hjørring Teater for en meget positiv efter-fyraften-eftermiddag.

De ovennævnte 10 spidskandidater til kommunevalget i Hjørring Kommune var på scenen i den, som det hedder, danske debat, som min gode ven redaktør Palle W. Nielsen og jeg havde fornøjelsen af at facilitere i går aftes på det flotte nye teater i Hjørring.

Demokratiet – også det lokale-  lever og har det godt
Det kan godt være, at vi lever i en tid med voksenmobning, chikane, fake news og shitstorme på facebook. Det gør vi og såmænd også i Hjørring. Det har vi til fulde fået bekræftet i de sidste måneder. Men mødet i aftes bekræftede for mig, at vores demokrati lever og har det godt.

Dette danske debatmøde viste mig, at der sammen med politisk uenighed er masser af positivitet, venlighed, humor, kærlighed, hjælpsomhed, solidaritet –  både blandt kandidaterne og mellem dem og de fremmødte borgere. Det fik jeg bekræftet i aftes og ligeledes til den demonstration for demokratiet, der fandt sted foran rådhuset i mandags.

Tænd et lys
Jeg synes, det er sejt af Arne, vores nuværende borgmester, at stille den mobning, han har været udsat for, til rådighed for os andre. Og jeg synes ikke, det er mindre sejt af alle hans politiske modstandere at stille sig bag ham og bakke op i, at sådan noget vil vi ikke have. Det skal frem i lyset, for den eneste måde, vi kan  bekæmpe den mørke og ofte skjulte negativitet på, er ved at belyse den. Når vi tænder lyset og bringer det positive frem fortrænges mørket.

Jeg synes, at de mennesker, der slår et slag for vores demokrati ved at deltage i det, både som aktive borgere og som kandidater til valget fortjener den største ros. Det møde, jeg oplevede i aftes, var et stærkt udtryk for dette.

Det fortjener stående ovationer!

Stressede og fortravlede børn og unge?

Måske, men i hvert fald ikke dem, jeg mødte i dag.

På min morgentur rundt i Hjørrings parker; først igennem Svanelunden og derefter Christiansgave, mødte jeg store mængder af børn unge. De var i anledning af skolernes motionsdag på parkvandring. Vandring er det rette ord, for jeg så kun en enkelt i reglementeret omklædning. Jeg tror ikke, man kan sige, at han løb. Men han slap da perieodevis jordforbindelsen med begge ben på en gang i en langsom lunten – jogging.

Det er velgørende at se, at trods skolereformer, målstyring og arbejdstidsaftaler er børn stadig børn og unge stadig unge. Der var ikke meget fart og tempo over de teenagere, jeg mødte. Det er, som det skal være. Der var råhygge, socialt samvær og samtale i lange baner.

Jeg er lidt usikker på, om jeg også kunne spotte lidt civil ulydighed blandt de unge, men de havde i det mindste nogle gode rollemodeller med sig; for jeg bemærkede i det mindste et par lærere, der benyttede lejligheden til at få sig  en smøg ude i den friske luft.

Sådan en dag med motion er rigtig god. Ganske vist var det så som så med hvor højt pulsen kom op hos de unge, jeg mødte. De kom ikke sådan løbende -stønnende og med tungen ud af halsen. Det kunne se ud som om, de overlader det til deres forældre efter fyraften. Men mening, de gode relationer, humør og  den gode samtale var der masser af.

Det kunne være, at det var rigtig godt også for os andre – og lærerne-  at komme ud i sådan en gang ustruktureret walk and talk en gang imellem. Jeg så kun positivitet og godt humør både blandt børn og gamle.

Men det er også svært at bevare pessimismen på en dag som i dag – trods det at det er fredag den 13.

Så tag lige og slip hinanden lidt mere fri, både børn og voksne.

God ferie!

S……. OSSE!

Det var min første tanke, da jeg i dag så dette spændende stillingsopslag på LinkedIn. Det her job, det er lige mig, tænkte jeg. Men fristen for ansøgning var udløbet den 29. september, så jeg var en del for sent på den. For der er ansættelsessamtaler i dag, den 8. oktober, og så igen den 13. med diverse tests ind imellem.

Godt det samme
Jeg havde nu nok ikke fået stillingen alligevel, for dels er der jo de der tests – og så mig. Gad vide om jeg kunne bestå? Sikkert ikke. Måske ville jeg som så mange andre opleve at have en forkert profil. Og så er der jo det der med, at jeg er gammel gut på 64. Det forbedrer måske heller ikke chancen for at blive centerleder, at man har nået denne fremskredne alder. Nå, godt det samme. Jeg har jo også bestemt mig til at forsøge at blive pensionist. Det skal nok gå, selvom det er en vanskelig overgang. Men jeg træner hårdt, blandt andet med golfkøllerne.

Velkvalificeret?
I øvrigt  mener jeg mig velkvalificeret  – for jeg synes da, at jeg har alle de kvalifikationer, som er beskrevet i opslaget. Og jeg kan endda også bryste mig af, at jeg har erfaring på området. For det er min skole, det drejer sig om. Specialskolen for Voksne, Hjørring  – Specialskolen for Voksne, Vendsyssel – SPVV….
Nu hedder den CKU Vendsyssel – Center for Kommunikation og Undervisning, Vendsyssel. Og det, der engang hed forstander, ligesom på jernbanestationen, hedder nu centerleder. Det endte jeg også med at hedde.

Pas godt på skolen og ”de sidste”
Her var jeg centerleder fra 2000-2015. Og her havde jeg nogle af de bedste år i mit arbejdsliv. Vi arbejdede hårdt, havde masser af udviklingsprojekter. Vi slog ikke så få slag for de sidste. Jeg husker også tilbage på, hvor sjovt vi havde det. Jeg kan endnu mærke i kroppen, hvordan latteren rungede. Jeg husker, at vi i starten havde masser af frihed til at udvikle og innovere. I løbet af de 15 år tog styringstænkningen mere og mere over og det lagde begrænsninger for innovation og kreativitet. Men summa summarum tænker jeg tilbage på mine 15 år som leder af min skole, som nogle gode arbejdsår. Det er et privilegium at have haft et arbejdsliv med 37 gode år som tjenestemand i skolen. Jeg håber, at lærere og andre offentligt ansatte igen kommer til at opleve sådan et godt arbejdsliv med frihed og mening.

Min bøn til dig
Min tid som leder er forbi og jeg skal nok vare mig for at give gode råd til dig, der nu bliver ansat som centerleder. Men jeg vil gerne bede dig om at passe rigtig godt på den skole, der engang var min. Og ikke mindst vil jeg håbe, at du vil være en frontkæmper for de sidste. Der er ikke så mange, der slår et slag for dem for tiden, men der er behov for at nogen tager den mission på sig. Det håber jeg, at du vil gøre.
Jeg håber også, at du vil passe på skolen i almindelighed og SPVV/CKUV i særdeleshed.